Park (2016)

    En gruppe rodløse teenagere render og laver ingenting i den forfaldne olympiske by i Athen.


    RODLØS UNGDOM

    Idéen har potentiale: tag udgangspunkt i den olympiske by i Athen, 10 år efter legene i 2004, kast en håndfuld utilpassede og rebelske teenagere ind i de forfaldne omgivelser, så har du alle tiders location og universalhistorier om "ungdommen nu om dage".

    Gode kort på hånden
    Så med disse tilsyneladende gode kort på hånden har man egentlig pænt høje forventninger til Sofia Exarchous debutspillefilm, og det begynder da også pænt. De indledende stemninger er flot ramt, og her udnyttes netop den rustende og smuldrende spøgelsesby som dén hovedrolleindehaver, den burde have været hele filmen igennem.

    Kærlige slåskampe
    Filmen følger en uhomogen gruppe teenagere, overvejende drenge. De er meget fysiske og er jævnligt i kærlig slåskamp (i ualmindelig lange scener, der ikke kommer ud af stedet). Ind imellem sparker de lidt til nogle tomme dåser eller går i gruppebad i de hensygnende badefaciliteter. En af de store drenge har sex med en pige på en gusten madras. Og den selvsamme dreng møder sidst i filmen Thomas Bo Larsen, eller rettere den danske turist, Jens, som han gestalter.

    Ingen spændingskurve
    Det er handlingen, hvis man kan kalde den det. Det havde ikke været noget problem med de rene stemninger uden decideret spændingskurve, hvis Exarchou havde haft styr på sin dagsorden. "Park" kommer desværre til at fremstå særdeles ubehjælpsomt, nærmest som en tidlig afgangsfilm, og de enkelte dele af filmen har ingen sammenhængskraft.

    Pinagtigt
    Da Thomas Bo Larsen gør sin entré i den sidste halve time af filmen, er vi et helt andet sted både stemnings- og locationmæssigt, end da vi startede, og når de to herrer sidder og hyler som ulve på et hotelværelse er det hverken morsomt, vedkommende eller originalt - tværtimod pinagtigt.

    Brummende baggrundstæppe
    Beskrivelsen af den rodløse ungdomskultur fænger heller ikke. Kun i små glimt opstår en vis autenticitet ud af de omtalte begivenhedsløse beskrivelser. Samtidig er lyddesignet designet til at agere baggrundstæppe i snart sagt alle scener. Der brummes - og så eksploderer musikken pludselig og overdøver alt i lange sekvenser.

    Uudnyttet potentiale
    Det er umuligt at fastholde interessen i Exarchous filmunivers, og man glider lidt ind og ud af de mange grumsede billeder, mens man tænker på, hvor meget man kunne have fået ud af netop de forfaldne locations, hvis man havde haft et helt andet blik for dem.

    Amatørskuespillere
    Exarchou følger den nye tendens med at sætte amatørskuespillere i hovedrollerne, og det fungerer egentlig ganske fint uden udtalt stift/kunstigt spil.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2016, Grækenland, Polen, Drama, Teenagere, 100 min.

    Dansk titel: Park
    Instr: Sofia Exarchou Prod: Christos V. Konstantakopoulos, Amanda Livanou Manus: Sofia Exarchou Foto: Monika Lenczeska Klip: Sofia Exarchou, Yorgos Mav Mus: Alexander Voulgaris