Marcella [1] (2016)

    En politikvinde med hukommelsesproblemer sættes på en sag, hvor hun kommer i alvorlig tvivl om, hvorvidt hun selv har begået mord.


    ROD I HUKOMMELSEN

    Potentielt elegant men komplet overstyret London-krimiserie, der sætter kriminalbetjenten Marcella Backland i et kaotisk fokus. Hun er på en mordsag, hvor eksmandens elskerinde er blevet myrdet. Marcella er i alvorlig tvivl, om hun kan have slået elskerinden ihjel. Hun har nemlig problemer med hukommelsen.

    Skruet alt for meget op
    Efter et par pænt lovende indledende episoder står det hurtigt klart, at "Marcella"-serien ikke formår at leverer varen på hverken troværdig eller spiselig vis. Der er ganske enkelt skruet alt for meget op på alle knapper, uden hensyn til den sagesløse tilskuer.

    Uskarp & usandsynlig
    Ikke alene bliver historien både uskarp og usandsynlig. Fortællestilen følger også trop i en uskøn og skinger blanding af overstyret lyd og svulstig kameraføring. Hermed går broderparten af autenticiteten tabt, og skuespillet præges i negativ retning.

    Pletvis intensitet
    Intensiteten opstår pletvis men i helheden som en flad booster af et manuskript, der ikke tør give sig helt hen til den betændte historie. I stedet er fokus fra instruktørerne på det flakkende faktum, at Marcella er forvirret. Det kunne have været en skarp og markant drivkraft, hvis man havde begivet sig ind i materialet på en helt anden måde.

    Rod i hukommelsen
    Anna Friel udfylder titelrollen med en nogenlunde afrundet pondus. Lige dele djærv politikvinde og småtudende nysepareret hustru med alvorlig rod i hukommelsen. Balancen i rollen er dog ufin - som nævnt smitter fortællestilen af på skuespillet, og nærværet fordufter.

    Røvsyge stereotyper
    En lang række birollepersonager byder sig til. Politikollegerne er mildt sagt røvsyge stereotyper, hvorimod der er lidt mere gods i skurkerollerne. Bl.a. Ian Puleston-Davies folder sig fint ud som den utilregnelige kvindebedårer, Peter Cullen.

    Det svageste led
    Marcellas fremtidige eksmand spilles, som et af seriens svageste led, af Nicholas Pinnock. Her går det helt galt i en fastlåst og uinspireret mimik og et tilsvarende stift kropssprog.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024