4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Lawrence of Arabia
En engelsk soldat i Arabien lader sig føre med af ørkensandet og bliver arabernes leder i kamp mod ottomantyrkerne.
ØRKEN I BREDFORMAT
Et af filmhistoriens store mesterværker for den tålmodige tilskuer er David Leans storladne og episke fortælling fra de arabiske ørkener. Filmen maler et komplekst portræt af den gådefulde, veluddannede engelske løjtnant T. E. Lawrence, der samlede arabiske stammer i kamp mod ottomantyrkerne under Første Verdenskrig.

Indædt kamp
I en indædt kamp for at det arabiske folk ikke skal indgå som blot en ny gren i den engelske hær, kaster Lawrence sig ud i farefulde opgør som selvvalgt leder. Efter at have drevet tyrkerne på flugt ved havnebyen Aqaba, leder Lawrence sine folk ind i en brutal krig, der lige så meget drejer sig om at etablere arabisk suverænitet som at besejre tyrkerne.

Taber terræn
Når Lawrences styrker af og til taber terræn, forvandler Lawrence sig til en sadistisk morder - meget imod sin egen vilje - hans store mål bliver umuligt at nå, og han vender udmattet hjem til England.

Billedligt svulstig
"Lawrence of Arabia" er en af de billedligt mest svulstige film nogensinde, og man får så afgjort den største oplevelse ved at se den på det helt store lærred. Der vil man nok også i højere grad kunne opretholde koncentrationen i samtlige 220 minutters spilletid. Det kan godt være svært hjemme foran videoen.

Overvældende bredformat
Man får dog et udmærket indtryk af filmens overvældende bredformat. Visse scener er af helt uimodståelig storhed. De lange ørkensekvenser hægter sig fast på nethinden.

Peter O'Toole leverer fantastisk skuespil - han kan jo ikke gøre for, at filmen er så lang, at man til sidst bliver træt af hans blonde fjæs. Men han stjæler også billedet i en sådan grad, at næsten ingen anden skuespiller har mulighed for at træde i karakter.

Maurice Jarres iørefaldende tema hører til blandt de helt store klassikere ligesom hele filmen, og set og hørt i den restaurerede version tager "Lawrence of Arabia" sig farligt flot ud.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Lawrence of Arabia

Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Lawrence of Arabia
Instr: David Lean Prod: Sam Spiegel, David Lean  Manus: Robert Bolt, Michael Wilson  Baseret på: "The Seven Pillars of Wisdom" af T.E. Lawrence  Foto: Freddie Young  Klip: Anne V. Coates  Mus: Maurice Jarre  
Medvirkende:
Peter O´Toole (T.E. Lawrence)
Alec Guinness (Prince Feisal)
Anthony Quinn (Auda Abu Tayi)
Jack Hawkins (General Allenby)
Jose Ferrer (Turkish Bey)
Anthony Quayle (Colonel Brighton)
Omar Sharif (Sherif Ali)
Arthur Kennedy (Jackson Bentley)
Claude Rains (Mr. Dryden)
Norman Rossington (Corporal Jenkins)
George Plimpton (Bedouin)
Priser:
GG, Bedste farvefotografering
GG, Bedste instruktør
GG, Bedste birolleskuespiller (Sharif)
GG, Bedste film
GG-N, Bedste skuespiller (O´Toole)
GG-N, Bedste skuespiller (Quinn)
GG-N, Bedste musik
AA, Bedste lyd
AA, Bedste instruktør
AA, Bedste fotografering
AA, Bedste klipning
AA, Bedste film
AA, Bedste scenografi
AA, Bedste originale musik
AAN, Bedste adopterede manuskript
AAN, Bedste birolle skuespiller (Sharif)
AAN, Bedste skuespiller (O'Toole)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.