4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Men of War
En tidligere elitesoldat leder et hold specialtrænede soldater til udkants-Thailand, hvor der efter sigende gemmer sig en skat.
GRIMT POLERET
Svulstig, billigt udseende og overspillet b-actionfilm, hvor en af de få formildende omstændigheder er nydelige optagelser fra udkants-Thailand.

En svensker i Thailand
Dolph Lundgren spiller her en af karrierens relativt få svenske karakterer: hans Nick Gunar har sågar en svensk replik undervejs, og flere gange fremhæves hans nordiske aner af venner og fjender.

Elitesoldat på mission
Nick leder som tidligere elitesoldat et hold specialtrænede soldater til en isoleret ø. Deres mission er at skaffe sig adgang til en meget usædvanlig skat, der efter sigende befinder sig på øen.

Muskelpansret i orden
Men Nick & co. Er ikke alene på togt, og så må man stå model til meget, når man har muskelpansret i orden. Og dét har Dolph Lundgren (om ikke andet).

Grimt poleret
"Men of War" udmærker sig ved en grimt poleret og upersonlig fortællestil, der hylder en kikset belysningsteknik og en nærved konstant underlægningsmusik. Måske for at skjule den svage historie.

Lattervækkende biroller
Smækfyldt med lattervækkende biroller. B.D. Wong med mislykket fipskæg agerer lokal thai med hjemmeviklet lændeklæde og selvlært engelsk. Kevin Tighe er den væmmeligt glatte militærmand med skumle hensigter.

Kors i brystbehåringen
Og helt i bunden finder vi Trevor Goddards portræt af brite-superskurken Keefer, komplet med et tilbarberet kors i brystbehåringen. At Goddard i det virkelige liv døde af en overdosis kan måske ikke undre det store, når man ser, hvor absurd han her kan overspille.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Men of War

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1994, USA, Action, 102 min
Dansk titel: Men of War
Instr: Perry Lang Prod: Arthur Goldblatt, Andrew Pfeffer  Manus: John Sayles, Ethan Reiff, Cyrus Voris  Foto: Rohn Schmidt  Klip: Jeffrey Reiner  Mus: Gerald Gouriet  
Medvirkende:
Dolph Lundgren (Nick Gunar)
B.D. Wong (Po)
Don Harvey (Nolan)
Tom Wright (Jamaal)
Kevin Tighe (Colonel Merrick)
Thomas Gibson (Warren)
Trevor Goddard (Keefer)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.