Red (2008)

    En ældre mand må tage sagen i egen hånd for at finde retfærdigheden, efter at en ung mand har skudt hans hund, bare fordi han syntes, det var spændende.


    DUMME UGERNINGER

    Alternativt hævn/retfærdighedsrytteri med en pænt sammenbidt Brian Cox i hovedrollen: Dette fortættede drama spiller med de hårdt optegnede muskler - og stereotyper - men lander som helhed relativt pænt.

    Langt ude på landet
    Langt ude på det amerikanske land sidder enkemanden Avery Ludlow og fisker med sin kære gamle hund, da tre teenagere pludselig passer ham op. Særligt den ene af knægtene er ubehøvlet, og det er desværre også ham, der har en riffel over armen - og som uden varsel skyder Ludlows elskede hund foran de noget mellemfornøjede venner.

    Op ad bakke
    Da Ludlow er kommet sig en anelse over chokket, lykkes det ham at opspore skyde-drengens far, men render hér panden mod en arrogant, rig og bedrevidende mur. Med andre ord: Det er op ad bakke, før retfærdigheden muligvis kan ske fyldest.

    Højspændt dramatik
    Der er gode takter i den højspændte dramatik, uden at filmen dog lykkes ud over det lidt for forventelige. Tom Sizemore er tilpas slibrig som den åleglatte rigmandsfar, mens Brian Cox ikke helt brænder igennem i den ellers gennemsympatiske hovedrolle. Hen imod klimaks kammer begivenhederne desværre over i det klassiske Hollywood-overdrev.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, USA, Drama, Thriller, Teenagere, 93 min.

    Dansk titel: Red
    Instr: Trygve Allister Diesen, Lucky McKee Prod: Steve Blair, Trygve Allister Diesen, Norman Dreyfuss Manus: Stephen Susco Baseret på: roman af Jack Ketchum Foto: Harald Gunnar Paalgaard Klip: Jon Endre Mørk Mus: Søren Hyldgaard