Til døden os skiller (2007)

    I et parcelhusparforhold, hvor konen slår manden, vinder kærligheden alligevel hen ad vejen.


    SKÆVE SKÆBNER

    Paprika Steens anden film som instruktør er ikke uden kvaliteter, selvom Anders Thomas Jensens manuskript helt igennem er nyklassisk i dansk filmsammenhæng.

    Skævhed og skørhed
    Sådan at forstå, at både historien og de mange personer serveres med skævhed og skørhed uden egentlig at overraske ret meget: Der er knas i parforholdet hos Jan og Bente. Efterhånden står det klart, at Bente slår Jan, hvilket det viser sig meget vanskeligt at indrømme, da Jan starter i terapi.

    Mulig opblødning
    Jans absurde udsving præger ham på arbejdspladsen, hvor han snart hænger i en tynd tråd. Men da Bente endelig får muligheden for en opblomstring ved at vende tilbage på scenen som operastjerne, kan det måske vise sig at medføre en opblødning.

    Utroværdigt operatema
    Lars Brygmann får en del ud af den hårdt prøvede Jan, mens Sidse Babett Knudsen er oplagt utroværdig som operasangerinde. Der er masser af standardskrevne biroller, der kun funkler i korte glimt, men generelt er der nogenlunde smæk for skillingen i en skæv komedie lidt over det forventelige.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024