The Next Three Days (2010)
Da konen havner i fængsel for et mord, hun ikke har begået, sætter hendes mand egenhændigt gang i en storstilet aktion for at få hende listet ud ad bagdøren.
HØJSPÆNDT
I store træk usandsynlig men samtidig også højspændt underholdende thriller, der udvikler sig mod alle tiders flugtklimaks i rigtig amerikansk indpakning.
En grim overraskelse
Gymnasielærer-familiefaderen John Brennan får sig noget af en overraskelse, da hans kone pludselig bliver hentet af politiet og plantet på livstid i fængsel.
Fængsel på livstid
Tilbage står han med en lille krøltop og et langt ansigt: konen er uskyldig, men der er ikke mere at gøre via retssystemet: alle beviser peger på hende.
Storstilet aktion
Men John giver ikke op så let, og efter at have fået gode råd af en udbryderkonge (Liam Neeson) går han ellers i gang med at planlægge en storstilet flugtaktion, helt på egen hånd.
Krudt i røven
Filmen har krudt i røven og forfører på det. Ikke mange øjeblikke er overladt til dybere vejrtrækning, fremdriften er stærk og udpræget underholdende.
Gennemført set up
At begivenhederne ind imellem er lovligt usandsynlige og i øvrigt ofte svøbt i stemningsmusik æder man nemmere i det flot gennemførte set up, hvor den lange spilletid ikke bliver irriterende.
Overfladiske roller
Skuespillet er pænt men overfladisk: ingen af rollerne stikker særlig dybt, men det er heller ikke filmens mission.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2010, USA, Frankrig, Thriller, Drama, Romantik, 133 min.
Dansk titel: The Next Three Days- Russell Crowe (John Brennan)
- Elizabeth Banks (Lara Brennan)
- Michael Buie (Mick Brennan)
- Olivia Wilde (Nicole)
- Daniel Stern (Meyer Fisk)
- Brian Dennehy (George Brennan)
- Liam Neeson (Damon Pennington)
- Jonathan Tucker (David)
- Kevin Corrigan (Alex)
- Lennie James (Lt. Nabulsi)
- Ty Simpkins (Luke)
- James Ransone (Harv)
- Glenn Taranto (Hospital Security Guard)
- Jeff Hochendoner (Thug's Buddy)
- Mark Falvo (Bar Patron)
- Denise Dal Vera (Eugenie)
- John W. Iwanonkiw (Video Technician)
- William Kania (Police Officer)
- Sean Huze (Prison Guard)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation