Lakeview Terrace (2008)

    Et ungt par flytter ind i deres drømmevilla, men terroriseres i stigende grad af deres nabo, der lever efter sine helt egne forskruede regler.


    TERASSE-TERROR

    Flot og fyrig thriller der starter smidigt men efterhånden falder i klichédybet. Samuel L. Jackson er i sit es og en af de væsentligste grunde til, at filmen ikke forsvinder helt i glemmebogen.

    Overdramatiseret
    Det er igen særligt i filmens start og ca. en time ind i handlingen, at også skuespillet funkler. Herefter overtager det overdramatiserede og usandsynlige, før det hele ender nøjagtig, som man havde ventet.

    Planer om lykke
    Et ungt par har netop købt en gigantisk luksusvilla og har nu planer om at blive lykkelige. Men det skal snart vise sig, at deres nabo, der i øvrigt er politimand, slet ikke bryder sig om parret, og en målrettet terror for at få dem til at flytte sætter ind.

    Bagvedliggende vanvid
    Samuel L. Jackson formidler det bagvedliggende vanvid meget flot. En ætsende sarkasme er et hans stærkeste midler, og ikke mange tør sætte sig imod ham.

    Klassisk skabelon
    Begivenhederne udvikler sig helt klassisk efter skabelonen psykisk terror. Det ville have klædt filmen med lidt mod til at bryde igennem klichémuren, men hér er den ganske enkelt for stærk.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, USA, Thriller, Krimi, Drama, 110 min.

    Dansk titel: Lakeview Terrace
    Instr: Neil LaBute Prod: James Lassiter, Will Smith Manus: David Loughery, Howard Korder Foto: Rogier Stoffers Klip: Joel Plotch Mus: Jeff Dana, Mychael Danna