4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Babylon A.D.
En lejesoldat eskorterer en ung kvinde fra Sibirien til New York uden at vide, at hun gemmer på en mystisk og værdifuld virus.
STUPID ACTION
Gennemført idiotisk actionfilm med et budget på $70 mio. og altid gumpetunge Vin Diesel i hovedrollen.

Han spiller lejesoldaten Toorop, der får til opgave at eskortere en ung kvinde fra Sibirien til New York i en ikke alt for fjern fremtid.

Hvad han ikke ved, er at kvinden bærer en meget mystisk og sjælden virus, og snart bliver deres kamp for overlevelse en kamp for menneskehedens eksistens.

Strømlinet
Den franske instruktør Mathieu Kassovitz er mand for at servere hæsblæsende action i et strømlinet og kønsløst produktionsdesign.

Aparte transportmidler til vand, til lands og i luften udgør den primære kilde til "fremtidens spændende verden", ligesom en billigt udseende inspiration fra "Blade runner" farver fremtidens New York neon-spraglet.

Stjerner i biroller
Det sjoveste islæt i filmen er Gerard Depardieu og Charlotte Rampling i mindre biroller. Hvordan i alverden disse store skuespillere har fundet vej til denne produktion er en stor kilde til undren.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Babylon A.D.

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Babylon A.D.
Instr: Mathieu Kassovitz Prod: Ilan Goldman, Mathieu Kassovitz, Selwyn Roberts  Manus: Mathieu Kassovitz, Joseph Simas  Baseret på: roman af Maurice G. Dantec  Foto: Thierry Arbogast  Klip: Benjamin Weill  Mus: Atli Örvarsson  
Medvirkende:
Vin Diesel (Toorop)
Michelle Yeoh (Sister Rebeka)
Mélanie Thierry (Aurora)
Gérard Depardieu (Gorsky)
Charlotte Rampling (The high priestess)
Mark Strong (Finn)
Lambert Wilson (Darquandier)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.