4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Majorens oppasser
Landets forsvarsminister fjoller sig ind i militæret som soldat, og her skal han hurtigt få væltet nogle kolleger og scoret en blondine.
BUNDFALD MED MISLYDE
Et lystspil der har det hele:

Dirch Passer, der går ind i en væg og snurrer rundt i alle mulige mærkelige retninger.

Paul Hagen som kineser: komplet med gul hud og skæve øjenbryn. Dog uden accent.

Karl Stegger er med!

Judy Gringers babser er spændt op til blikfang.

Ib Glindemanns musik krydrer begivenhederne.

Ikke noget som helst
Man skal ikke tage de gode gamle danske lystspil for mere, end de er. Men da mange af dem netop ikke er noget som helst, er det svært at bevare gejsten.

"Majorens oppasser" har en svagt anderledes indledning, der dog forventeligt leder op til den sædvanlige soldater-vender-våbnene-den-gale-vej-komik.

Værre og værre
Det bliver værre og værre, og filmen følger den værst tænkelige lystspilsskabelon, hvor samtlige sagesløse skuespillere passer nøjagtigt ind i alt det, de har spillet 80 gange før.

Dirch Passer har selv været med til både at producere og skrive manuskript, men det er ingen formildende omstændighed - resultatet er håbløst.

Slip en vind!
Handlingsresume ud over det korte her øverst i billedet er ganske enkelt overflødigt. Det er stort set filmens indhold.

Værsgo og slip en vind!
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Majorens oppasser

Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7Karakter: 0 ud af 7
Fakta om filmen
1964, Danmark, Komedie, 93 min
Dansk titel: Majorens oppasser
Instr: Sven Methling Prod: Peer Guldbrandsen, Dirch Passer, Henrik Sandberg  Manus: Dirch Passer, Henrik Sandberg  Foto: Gustaf Mandal  Klip: Sven Methling  Mus: Ib Glindemann  
Medvirkende:
Dirch Passer (Thomas Edison Hansen)
Ove Sprogøe (Major Clausen)
Paul Hagen (21, Ching Chingeling Sørensen)
Judy Gringer (Lise Clausen)
Karl Stegger (Oberst Madsen)
Ghita Nørby (Thomas´ mor)
Sigrid Horne-Rasmussen (Oberstinde Madsen)
Hanne Borchsenius (Sekretær Frk. Severinsen)
Ebbe Langberg (Psykiater)
Bjørn Spiro
Ole Monty (Læge)
Bent Vejlby (Sergent)
Holger Vistisen (Menig soldat)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.