Den du frygter (2008)

"Piller op, piller ned, piller skal du have", bliver en slags bagvedliggende mantra for denne slemt søgte, men pletvis faretruende uhyggelige danske thriller. At denne replik faktisk siges af hovedpersonens fortællerstemme er imidlertid et ret godt og afslørende udtryk for manuskriptets manglende indsigt i – og smagløse dramatisering af – antidepressiv medicin.

Psykologisk thriller
"Den du frygter" er en art psykologisk thriller, der spiller på en uspecificeret og generaliseret angst for at være til stede: En krybende klaustrofobisk fornemmelse af fastlåshed og kedsomhed i det konforme og stereotype hverdagsliv.

Positiv effekt på humøret

Ulrich Thomsen har hovedrollen som Mikael, der oplever denne følelse og efterhånden går amok. Han er på orlov fra arbejdet og er ved at kede sig ihjel. Da en god ven nævner et forsøg med et nyt antidepressivt præparat, melder Mikael sig frivilligt, og han oplever med det samme en positiv effekt på humøret. Men snart begynder det at gå galt: Mikael bliver grov, og hans træthed af konen bliver til en sadistisk besættelse for ham i bestræbelserne på at få neddroslet og pacificeret hende, så han selv kan få luft i hverdagen.
 

Utilregneligt mørke

Der er god grund til at tilskrive meget af filmens gennemslagskraft netop Ulrich Thomsen, der i sin afdæmpede og kontrollerede stil tilfører rollen et sammenbidt og utilregneligt mørke, der lagt i hænderne på mange andre danske skuespillere, kunne være blevet et slemt overspillet spektakel.

Foden på stemningspedalen
Instruktør Kristian Levring har filmen igennem foden på stemningspedalen, forstået sådan, at der ikke er mange pauser fra hverken summen og brummen eller strømlinet kameraføring. Ingen optakt til uhygge er overladt til fantasien. Levring lykkes til gengæld ret godt med at skabe en angstens intimitet i sine valg af flotte naturscenerier og udpluk af Pendereckis evigt angstprovokerende musik.

Flosset og søgt
Men i det flossede og søgte manuskript, som Levring selv har skrevet med Anders Thomas Jensen, må man flere gange gøre korsets tegn over den vulgære mængde af platheder og overdrivelser, der tilsammen udgør en stor trussel mod filmens troværdighed.
 

Hollywood-plot

Efterhånden går der fuldkommen Hollywood-plot i den på vej mod et sprødt klimaks og en slutning helt uden hverken afrunding eller stof til eftertanke. En mærkeligt indelukket oplevelse. Paprika Steen er med sit alt for overtudende grimassespil desværre ikke helt god i så mentalt-tung en rolle. Herudover er en række biroller på grænsen til det mekaniske.