4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Mammoth
Skæbner på kryds og tværs af kontinenter væves sammen, efterhånden som hele herligheden går op i en højere enhed.
MASTODONT-FLOP
Svenske Lukas Moodysson opnåede fortjent succes med sine tidlige film, der alle havde et godt greb om noget håndgribeligt i en hjertelig og jordnær tone, bl.a. i Fucking Åmål (1998).

I denne stort anlagte co-produktion får Moodysson muligheden for et internationalt gennembrud, men gennembruddet bør udeblive, da der er tale om en endog særdeles ringe film.

Følelses-konstruktion
"Mammoth" er en konstruktion af følelser og ideologier på kryds og tværs af kontinenter i en art multiplot. Hvordan er verden indrettet? Der er gode mennesker, og der er onde. Der er folk, der kæmper for at gøre verden til et bedre sted at leve, og der er dem, der kun ønsker deres eget bedste.

Der er fattige, og der er rige - netop i forlængelse af dette findes en af filmens centrale fortællinger: en rig computermand forlader sin kone og datter for at tage på forretningsrejse i Thailand.

Mandens kone er travl kirurg i New York; derfor har parret en babysitter fra Filippinerne. Hun savner sine børn derhjemme men føler sig nødsaget til at arbejde i USA for at få råd til at give børnene et godt liv.

Intensiverede spiraler
Vi følger nu i stadigt intensiverede spiraler henholdsvis computermanden i Thailand, mor, datter og babysitter I New York og babysitterens hårdt prøvede børn i Filippinernes slum.

I Thailand fristes manden af udvidet thaimassage, i New York er konen tæt på et sammenbrud over en mislykket operation, i slummen bliver et af drengebørnene muligvis offer for en pædofil mand, og babysitteren må rejse hjem over hals og hoved: alt sammen store dramaer gylpet ud af Moodyssons kvalmt ideologiske mammut-manuskriptpen (filmens titel refererer til en dyr og eksklusiv pen med mammut-elfenben-indlæg).

Bedrevidende perspektiver
Det er en film fuldstændig gennemsyret af etik og moral, bedrevidende perspektiver og blødende åbne sår til forhåbentlig heling i filmens slutning.

Filmen er et bundløst ocean af dametaskefilosofi, hvor man ikke engang kan høre kliklyden for bare strygere. Hvor i alverden kommer al denne gylp fra - i dette næsten ulideligt langtrukne, ligegyldige sammenkog af plat skrevne klichéer?

Man sidder lidt og funderer over, at der næsten ikke er dén dårlige kliché, dén perverst påklistrede patos eller dén mekaniserede narrative strukturering, som Moodyssons "Mammoth" ikke indeholder.

Gennemklistret univers
Det er simpelthen ubegribeligt unuanceret, en anorgastisk klump af sammenvævet selviskhed i et påtaget og gennemklistret univers af ‘vi må også tænke på hinanden’-stemning.

Brugen af musik veksler mellem det ubetaleligt ufrivilligt komiske og den rene voldtægt på minimumstilstedeværelsen af ophobet spænding.

Moodyson veksler i tilsyneladende umotiveret tilfældighed mellem popmusik over land og by - musikken skal somme tider foregive at komme fra hovedpersonens mp3-afspiller - og postapokalyptisk minimalisme i stil med den efterhånden gammelmisbrugte klang fra de baltiske nytænkere a la Pärt og Vasks.

Hjemmebrændt ideologi
Det bliver næsten bizart at overvære filmens helt igennem manglende udvikling i det restprodukt af hjemmebrændt ideologi, som Moodyson har sammenstykket sin film ud fra.

Filmen står stille og er givetvis tænkt som en art stemningsbilleder fra den travle og stressede velstand med kontrastlige udstikkere til slum og slam.

Slum og slam burde måske næsten være overskriften til denne anmeldelse. Det er tæt på bunden, dette her - så er du advaret.
Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Mammoth

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2009, Sverige, Drama, 125 min
Dansk titel: Mammut
Instr: Lukas Moodysson Prod: Lars Jönsson  Manus: Lukas Moodyson  Foto: Marcel Zyskind  Klip: Michal Leszczylowski  Mus: Erik Fhölenhag, Linus Gierta, Jesper Kurlandsky  
Medvirkende:
Gael García Bernal (Tom)
Maria Esmeralda del Carmen (Grandmother)
Perry Dizon (Tom)
Rudina Hatipi (Linda)
Thomas McCarthy (Bob)
Marife Necesito (Gloria)
Sophie Nyweide (Jackie Vidales)
Priser:
BERLIN-N, Golden Berlin Bear-nominering
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.