The Secret Garden (1993)

    En forældreløs pige sendes til England efter at have boet i Indien. I de nye omgivelser finder hun venskaber - og en have, der gemmer på en hemmelighed.


    STILFULDT FAMILIEDRAMA

    "The Secret Garden" er betagende æstetisk familiunderholdning, der både rummer en stærk historie, pænt skuespil og forførende fotografering, der hylder det eventyrlige. Således udgør filmen herlig underholdning både for voksne og børn.

    Symfoni af smukke billeder
    I en sand symfoni af velkomponerede billeder fortælles historien om den forsømte og heraf evigt utilfredse pige Mary, der havner i pleje på et øde beliggende slot og sammen med bondedrengen Dickon opdager en forladt have. Den sengeliggende rigmandssøn Colin ligger ene og forladt på et stort gods, hvor tanten Mrs. Medlock værner om ham. Han skal helst aldrig se dagens lys.

    Frisk som en havørn
    Det skal de to friske børn dog snart få ændret på, og inden længe er Colin frisk som en havørn og oven i købet så småt ved at blive sit fiktive handicap kvit. Efterhånden begynder Mary også at aflægge sin tillært snobbede facon til fordel for en mere medgørlig. Den hemmelige have får altså mange positive betydninger for de tre børn og deres adfærd.

    Skønt spil
    De tre børn spiller vidunderligt og får habilt voksenmodspil fra Maggie Smith i en for hende sædvanlig tante-rolle. De smukke billeder giver filmen en ekstra dimension, ligesom nydelig og nedtonet musik af Zbigniew Preisner pynter på oplevelsen.

    Betagende eventyrlig
    Stemningen er betagende eventyrlig og hylder de små nuancer i børns oplevelsesverden. Således står både de mørke og lyse dramaer i historien stærkt og oprigtigt filmen igennem.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, Storbritannien, Drama, Familie, Fantasi, Børn på film, 93 min.

    Dansk titel: Den hemmelige have
    Instr: Agnieszka Holland Prod: Fred Fuchs, Tom Luddy, Fred Roos Manus: Caroline Thompson Baseret på: roman af Frances Hodgson Burnett Foto: Roger Deakins, Jerzy Zielinski Klip: Isabelle Lorente Mus: Zbigniew Preisner