Øjeblikket (1980)

    En mor til to og godt gift kvinde mærker en dag en knude i sit bryst og havner hurtigt på hospitalet, Hvordan påvirker hendes diagnose familielivet?


    STIFT SERVERET

    Astrid Henning-Jensens femtende film er en hyldest til livet og en - i hvert fald - tiltænkt tabubrydende omgang med døden. "Øjeblikket" rummer potentialet til at sætte ord og billeder på en barsk virkelighed i den terminale kræfts sfærer og med kernefamilien som baggrund.

    Glider af på overfladen
    Men Henning-Jensen glider desværre af på overfladen og lykkes slet ikke med at gå i flæsket på dødskonfrontation, dødsangst og dødsbevidsthed. Så i stedet for at være et dokument på ærlighed og nærvær, vidner "Øjeblikket" desværre om berøringsangst frem for noget andet.

    Kejtet iscenesættelse
    Filmen er i det hele taget kejtet iscenesat og bliver aldrig helt troværdig. Hertil er situationerne jaget alt for meget igennem. Ann Mari Max-Hansens Line opdager således meget tidligt i historien, at hun har en knude i brystet. Det er før, tilskueren har haft mulighed for identifikation med Line og hendes kernefamilie.

    Uden gennemslagskraft
    Herefter kredses meget om Lines mange behandlinger i sygehusvæsnet, om kejtede lægers ufint serverede dødsdomme, og om børnenes mange spørgsmål til døden. Også disse handlingselementer forbliver dog uden decideret gennemslagskraft, selvom der opstår små lommer af intensitet i familielivets møde med den ultimative adskillelse.

    Stift leveret
    Skuespillerne fremstår mere som små flytbare brikker i Henning-Jensens mobile og programmerbare dødsdrama, i hvert fald er mange af replikkerne og den mellemmenneskelige interaktion i det hele taget temmelig stift leveret.

    Mere komisk end indsigtsfuld
    Lines dagligdagsstress afløses af en anelse mere (børne)nærvær, da diagnosen er stillet, men forholdet til børnene bliver aldrig andet end en stereotyp på husk at børste tænder. Så er der lidt bedre kemi i det ægteskabelige drama mellem Line og Søren Spannings Leif, selvom deres krise er mere komisk end indsigtsfuldt skrevet.

    Finder ikke fodfæste
    Desværre smitter det ubehjælpsomt skrevne universalængstelige melodrama af på skuespillet, der aldrig finder fodfæste. Hermed mister man tråden som tilskuer og er ikke i nærheden af nogen form for identifikation med de implicerede.

    Ærligt lydbillede
    Heldigvis er filmen stort set fritaget for underlægningsmusik, og "Øjeblikket" præsenterer et generelt ærligt lydbillede. Kritikken var temmelig blandet, men der var flere meget betagede anmeldere i korpset:

    Pressen skrev:
    "Sober historie om patienter uden temperament", "Livsbekræftende dansk film om døden" og "En stærk og fin menneskeskildring," lød det. Men der var bestemt også meget negative udmeldinger: "Slem gang reklame: Den glade kræft-død", "Liv og død og lutter floskler", "Statsstøttet ugebladsnovelle. Astrid Henning-Jensens nye film er uden en eneste personlig investering" og "Alskens trivialiteter."



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017