Hypnotisören (2012)

    En politimand indleder et samarbejde med en omdiskuteret hypnotisør i forsøget på at komme frem til sandheden i en mordgåde.


    MORD & SKYGGE

    Lasse Hallström vender hjem: "Hypnotisören" er hans første svenske film i 25 år og baseret på en krimi af Lars Kepler. Det burde være et drama på hjernens præmisser, for det gennemgående tema er hypnose som middel til at opklare en mordgåde.

    Forventeligt forudsigeligt
    Men filmen udnytter ikke de muligheder, der ligger i dette æteriske tema. I stedet former "Hypnotisören" sig som en forventeligt forudsigelig krimithriller uden ret mange afstikkere til inspiration.

    På bar bund
    Kriminalbetjenten Joona Linna er på bar bund i en sag, hvor en hel familie findes myrdet. Det vil sige: sønnen, Josef, findes stadig i live men er havnet i en form for koma på hospitalet.

    Et skævt samarbejde
    Det kommer Joona for øre, at der er et håb for at komme i kontakt med Josef. Lægen Erik Bark er nemlig også hypnotisør, og selvom han har et blakket ry, er Joona klar til at give ham en chance.

    Standardiseret
    Ikke helt uden kvaliteter men generelt præget af standardiseringens fladhed. Enkelte scener omkring Josef’ mystiske væsen har en vis gennemslagskraft, men filmen deler sig samtidig i to, hvor andet hovedtema bliver kidnapningen af hypnotisørens søn.

    God energi i spillet
    Selvom der er en mening med plottets kompleksitet, glider det efterhånden af på overfladen. Tobias Zilliacus og Mikael Persbrandt bidrager med god energi i filmens to mandlige hovedroller.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2012, Sverige, Thriller, Krimi, Teenagere, 122 min.

    Dansk titel: Hypnotisøren
    Instr: Lasse Hallström Prod: Börje Hansson, Bertil Ohlsson, Peter Possne Manus: Paolo Vacirca Baseret på: roman af Lars Kepler Foto: Mattias Montero Klip: Sebastian Amundsen, Thomas Tang Mus: Oscar Fogelström