The Battle of Shaker Heights (2003)

    En teenager med store krigsscenarier som hobby bruger sin interesse til at planlægge en hævn mod sin plageånd i gymnasiet.


    KORT OG GODT

    Sød, lille, dramatisk kærlighedsfilm: Med sine knap firs minutter gør denne tidlige Shia LaBeouf-film ikke mange katte fortræd, og historien har oven i købet hjertet på rette sted.


    Lidt af en enspænder
    Teenagedrengen Kelly er lidt af en enspænder. I sin fritid genskaber han store krigsslag sammen med andre nørder, og denne hobby skal vise sig nyttig, da han planlægger en sød hævn mod gymnasiets plageånd.

    Teenageforelsket
    Kelly støder også på den smukke Tabby. Hun er kunstmaler og lige en pige efter Kellys hoved, men hun skal lige straks giftes, så det bliver ved teenageforelskelsen.

    Flyvske stemninger
    Filmen har måske ikke den mest overbevisende sammenhængskraft, men skuespillet er godt, og historien kredser kærligt og diskret om en række flyvske stemninger i en teenagers hverdag.

    Udstråling og indlevelse
    Shia LaBeouf er fuld af udstråling og indlevelse i den ikke helt nemme hovedrolle. Kelly er en meget speciel dreng, og denne sarte særhed er meget fint skildret i både spil og iscenesættelse.

    Køligt manisk
    I en mindre rolle som en vennefar overbeviser Ray Wise med et køligt og manisk portræt af en mand, der selv tror, han har styr på tilværelsen.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2003, USA, Drama, Romantik, Komedie, Teenagere, 79 min.

    Dansk titel: The Battle of Shaker Heights
    Instr: Efram Potelle Prod: Jeff Balis, Chris Moore Manus: Erica Beeney Foto: Thomas E. Ackerman Klip: Richard Nord Mus: Richard Marvin