Flirting with Disaster (1996)

    En mand i et sundt parforhold med lille baby tager familien med rundt i landet, da en sagsbehandler påstår at have fundet hans biologiske forældre - flere gange.


    SKÆVE VINKLER

    Veloplagt og velspillet komedie, der i de bedste scener har fat i den lange ende af parforholdsgnidningernes anatomi. "Flirting with Disaster" er kæk morskab i højt gear.

    Skør road trip
    Mel Coplin har kone og nyfødt barn og tager dem begge med på road trip, da en sagsbehandler påstår at have funder Mels biologiske forældre.

    En pinlig fejl
    Som bortadopteret har Mel altid ønsket at møde sit biologiske ophav, og nu præsenteres han endelig for dem - lige indtil det viser sig, at sagsbehandleren har begået en fejl.

    De rigtige forældre?
    Hun er i øvrigt selv med på turen og må efter bedste evne forsøge at råde bod på brøleren, så Mel måske kan være heldig at møde de helt rigtige forældre i næste forsøg.

    Skæve vinkler
    Komedien er mest vellykket i sine skæve syn på parforholdets vanskeligheder. Her er både Ben Stiller og Patricia Arquette fint afrundede som ikke komplet afklarede mennesker.

    Aparte rejse
    På den aparte rejse på ophavet opstår der forskellige pinlige situationer, og irritabiliteten tager til i styrke - hjulpet på vej af de skøre møder med forskellige forældrealternativer.

    Holdbar humor
    Ikke på nogen måder en opskruet komedie, hvor der lægges op til hysterisk latter eller lagkager gennem luften. "Flirting with Disaster" er tilpas underspillet til at alle de små skæve indfald har en langt bedre holdbarhed.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1996, USA, Komedie, Børn på film, 92 min.

    Dansk titel: Flirting with Disaster
    Instr: David O. Russell Prod: Dean Silvers Manus: David O. Russell Foto: Eric Alan Edwards Klip: Christopher Tellefsen Mus: Stephen Endelman