My Cousin Vinny (1992)

    To unge mænd skal for retten for et mord, de ikke har begået. Måske kan den ene mands fætter, der er advokat, hjælpe.


    VELSMURT KOMEDIE

    24-karats 90’er-filmoplevelse med humoren på rette sted: "My Cousin Vinny" spinder guld på Joe Pescis lillemandskomik og en finurlig retssals-dramatik.

    Fætter på banen
    To unge fyre havner i fængsel og skal for retten for et mord, de ikke har begået. Nu skal fætter Vinny på banen. Han er advokat. Godt nok har han aldrig ført en sag, men mon ikke han kommer efter det i løbet af filmen?

    Veloplagt Pesci
    Joe Pesci er veloplagt, og det er vigtigt for den lidt tynde histories dynamik. Marisa Tomei vandt en Oscar for sin birolle som selvsammes forlovede, og hun er da også i fin form.

    Funklende dommer
    Mest interessant på rollelisten er Fred Gwynne, der funkler som dommer Haller, der gentagne gange sætter den uprøvede advokat på plads.

    Charmerende bekendtskab
    Man kan ikke løbe fra, at "My Cousin Vinny" er et charmerende komisk bekendtskab, der udstråler energi og varme i smittende grad.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1992, USA, Komedie, Krimi, 120 min.

    Dansk titel: Min fætter Vinny
    Instr: Jonathan Lynn Prod: Dale Launer, Paul Schiff Manus: Dale Launer Foto: Peter Deming Klip: Tony Lombardo, Stephen E. Rivkin Mus: Randy Edelman
    Priser
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Tomei)