Click (2006)

    En kæk karrieremand med kernefamilie får alle tiders mulighed for at kontrollere sit liv, da en mystisk mand forærer ham en universalfjernbetjening med en usædvanlig programmering.


    FESNE FIDUSER

    Eventyrlig voksenkomedie der forsvinder i sin egen overhævede bolledej og kun byder på ganske få reelt morsomme indslag.

    Unik fjernbetjening
    Arkitekten Michael Newman har kone, børn og hund, men det er svært at være flere steder på en gang. Så da han ad kringlede omveje får foræret en ganske særlig fjernbetjening, ændrer det med ét hans liv.

    Livet på pause
    Med dette stykke legetøj kan han nemlig sætte sit liv på pause, spole og kigge på ekstramateriale, og det har sine fordele. Men filmens morale er selvfølgelig, at når det kommer til stykket, er det nok alligevel bedst at leve livet på den gammeldags facon.

    Hyperaktivt teknologiplot
    Der er langt mellem kluklatter-"anfaldene". Potentialet i det hyperaktive teknologiske plot udnyttes ikke særlig godt, og Adam Sandler er bleg i den dominerende hovedrolle.

    Sprøde sminke-effekter
    De sprøde sminke-effekter sørgede for en Oscar-nominering: vi kommer vidt omkring i Newmans liv, så han bliver både fed og gammel undervejs, for så at vende tilbage til sit gode gamle jeg.

    Finurligt indslag
    Det mest finurlige indslag i filmen er måske, at Newman-familiens skiftende hunde alle boller en stor tøjand. Plat men lige til højrepoten.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2006, USA, Komedie, Fantasi, 107 min.

    Dansk titel: Click
    Instr: Frank Coraci Prod: Jack Giarraputo, Steve Koren, Neal H. Moritz, Mark O´Keefe Manus: Steve Koren, Mark O´Keefe Foto: Dean Semler Klip: Jeff Gourson Mus: Rupert Gregson-Williams