Paul Blart: Mall Cop (2009)

    En sikkerhedsvagt i et storcenter forelsker sig, men må sætte privatlivet på standby, da bagmænd besætter centrer for nogle millioners skyld.


    TYKKEMANDS-GRIN

    Sammenhængende film:
    Paul Blart: Mall Cop (2009)
    Paul Blart: Mall Cop 2 (2015)

    Dåselatter-stjernen Kevin James har her en filmhovedrolle, hvor der er rigeligt med tykkemands-vittigheder: selvironien er en styrke.

    Ene mand på banen
    Paul Blart er sikkerhedsvagt i et storcenter. Han er så småt ved at blive forelsket i en rødtop, der sælger hårforlængere, da grumme bagmænd besætter centret og tager rødtoppen med flere som gidsler.

    Snarrådig & adræt
    Men røverne har ikke taget højde for Blart - og snart skal han vise sig ualmindelig snarrådig - og adræt - til stor fortrydelse for de ellers så velforberedte forbrydere.

    Hjertet på rette sted
    Komikken ligger lige til højrebenet og fungerer i store træk med hjertet på rette sted. Det er både sødladent og dumt, men Kevin James brænder igennem i den charmerende titelrolle.

    Smil på læberne
    Det former små smil på læberne, og man bærer lettere over med det flade plot. Det er i de små komiske detaljer, at denne film trækker tre små stjerner hjem.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2009, USA, Komedie, Krimi, 91 min.

    Dansk titel: Centervagten
    Instr: Steve Carr Prod: Barry Bernardi, Todd Garner, Jack Giarraputo, Kevin James Manus: Kevin James, Nick Bakay Foto: Russ T. Alsobrook Klip: Jeff Freeman Mus: Waddy Wachtel
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation