Luther [1] (2010)

    En kriminalbetjent med rod i privatlivet må skubbe hjertesorgerne til side og koncentrere sig om voldsomme mordgåder i London.


    NERVER AF STÅL #1

    Sammenhængende i denne serie:
    Luther [1] (2010)
    Luther [2] (2011)
    Luther [3] (2013)

    Det er mørkt, det er uhyggeligt, og det er stoppet til randen med genreklichéer: første sæson af den britiske krimiserie, "Luther", kan noget ekstra men falder samtidig i usmagelige fælder med samlede ben.

    Knas i privatlivet
    Den sorte kriminalassistent , John Luther, har knas i privatlivet. Lillemor har fundet en anden, og Luthers temperament er utilregneligt. Måske kan han bruge det konstruktivt i de mordgåder, han er chef på i Londons gader.

    Bølger op og ned
    Episoderne bølger meget op og ned i kvalitet. Bedst er afgjort episode 3 og 4, mens 2, 5 og 6 er svage led. Det giver et noget middelmådigt totalbillede med det nævne gode afsnit som markante højdepunkter.

    Raffinerede skurkeroller
    De stærke afsnit er båret af afskyeligt raffinerede skurkeroller, personificeret af henholdsvis Paul Rhys og Rob Jarvis. De i bedste fald middelmådige episoder er præget af tynde historier, der olierer sig selv i dybt kedsommelige og forudsigelige klichéer.

    Dyster hovedrolle
    Idris Elba er interessant i den dystre hovedrolle og får langt mere ud af rollen, end man umiddelbart forestiller sig, manuskriptet lægger op til.

    Svært musikunderlagt
    Oftest svært musikunderlagt former serien sig som en lydligt krævende og unødvendigt melodramatiserende tv-oplevelse.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2010, Storbritannien, Krimi, Drama, Seriemordere, 360 min.

    Dansk titel: Luther [1. sæson] (tvs)
    Instr: Brian Kirk, Sam Miller, Stefan Schwartz Prod: Katie Swinden, Claire Bennett Manus: Neil Cross Foto: Julian Court, Giulio Biccari, John Conroy, Tim Fleming, Stephan Pehrsson Klip: Katie Weiland, Tania Reddin, Victoria Boydell, Sam Williams Mus: Paul Englishby