Her (2013)

    I en moderne verden hvor nærhed er erstattet af højteknologisk distance opbygger en mand et varmt venskab til sit styresystem.


    HØJTRAVENDE HUMANISME

    Fremtidens teknologiske udfordringer og deres samfundsmæssige betydning udgør i stigende grad en inspirationskilde i litteratur og på film, således også i denne forventeligt skæve Spike Jonze-film.

    Nærhedsforskrækkelse
    Det er historien om Theodore, der arbejder på et bureau med speciale i at skrive folks personlige breve – så de ikke selv behøver at forholde sig til nærhed.

    Teknologisk dominans
    Nærhed er der heller ikke meget af i Theodores eget liv. Han er ensom og ligesom de fleste andre indfanget af den moderne verdens teknologiske dominans, der i denne fremtid er meget udpræget.

    Personligt styresystem
    Men så lanceres et nyt styresystem, der er designet til at tilfredsstille brugerens behov på en meget personlig måde, i dette tilfælde med en meget forudseende og forstående hæs og ung kvindestemme som formidler.

    Ultimativt scoretrick
    Den hæse kvinde kalder sig Samantha, og Theodore bliver hurtigt fascineret af ”hendes” vid og bid – hun kan jo immervæk regne livets sammenhænge ud på en tusindedel af et sekund, og det er da det ultimative scoretrick.

    Stemme med humor
    Humor har stemmen også, i det hele taget er Theodore efterhånden skudt i Samantha og erfarer da også fra nogle af sine få virkelige bekendte, at forhold styresystemer og mennesker imellem er ved at være en tendens.

    Højtravende humanisme
    I sine forudsigelser og fortolkninger af den moderne verdens ensrettede kurs væk fra nærhed har ”Her” en god pointe. Problemet er bare, at begivenhederne drejer mere mod en højtravende humanisme, end sundt er.

    Etisk dikterende
    Det kommer til udtryk i Spike Jonzes alt for etisk dikterende historie: han vil hellere indramme skræmmebilledet til skræk og advarsel end overlade perspektiverne til tilskueren selv.

    Ingen energi
    Det efterlader svære arbejdsbetingelser for en ellers bravt kæmpende Joaquin Phoenix. Filmens drejninger mod det melodramatiserede overdrev overlader ingen energi til personlig prægning.

    Indebrændt med potentiale
    Virtuel energi er der til gengæld masser af: de meget lange samtaler mellem stemme og ensom indebrændt mand med potentiale udgør jo filmens substans.

    Sødladen musik
    Den sødladne musik af Arcade Fire understreger i stigende grad filmens manglende jordforbindelse: ”Her” havner i langt højere luftlag, end man umiddelbart forestiller sig, det er hensigten.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2013, USA, Drama, Romantik, Science Fiction, 126 min.

    Dansk titel: Hende
    Instr: Spike Jonze Prod: Megan Ellison, Spike Jonze, Vincent Landay Manus: Spike Jonze Foto: Hoyte Van Hoytema Klip: Jeff Buchanan, Eric Zumbrunnen Mus: Arcade Fire
    Priser
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste sang ("The Moon Song")
    • AAN - Bedste scenografi
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • GG - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Phoenix)