Excalibur (1981)

I al sin farvestrålende indpakning og i et tempo, der sikrer konstant fremdrift, er John Boormans legesyge fortolkning af historierne om Kong Arthur og ridderne om det runde bord et sprødt bekendtskab. Første gang udgivet i 1485 i bogform har Kong Arthur og co. været baggrund for mange film gennem tiderne, herunder Jerry Zuckers First Knight (1995).

Mere ambitiøs end blot underholdning

John Boormans "Excalibur" er mere ambitiøs end den blotte underholdning, og selvom det filmiske udtryk er en særegen blanding mellem (bevidst) billigt udseende kulisser og rå, utæmmelig omgang med sværd og rustninger, fremstår filmen alligevel både rimelig vellykket og ekstravagant.

Kreativ fortællelyst

Boorman gik egentlig med drømme om at filmatisere Ringenes Herre-bøgerne, men da han ikke kunne få fingrene i rettighederne, blev dette et slags eventyrernes kompromis. Og man mærker den kreative fortællelyst og åre fra første scene.

Klassiske dyder

Historien kredser om klassiske dyder som ridderære og kærlighedens pagt: Da en ung mand som den første evner at trække et "helligt" sværd ud af en klippesten, bliver han straks udnævnt til konge. Og herfra går det over stok og sten, mens ondskaben ulmer i kulissen, og kærligheden slår faretruende revner.

For tungt

Ind imellem går der lidt for meget Terry Gilliam-spradebasse i "Excalibur". Når kampscenerne nærmest kører i loop og ind over hinanden, samtidig med at der er kærlighed i horisonten, underlagt med enorme mængder musik, bliver filmoplevelsen for tung.

Kommende stjerner i biroller

I det store og hele køber man underholdningen, som det, den er – og opdager meget unge kommende stjerner i finurlige biroller, herunder Liam Neeson, Gabriel Byrne og Ciáran Hinds. Helen Mirren er filmens herligste oplevelse i rollen som den labilt utilregnelige Morgana.