Christian IV - Den sidste rejse (2018)

Ærgerligt skvattet forsøg på at vække Danmarks mest kendte regent gennem tiderne til live. Baard Owes sidste filmrolle blev således som Christian IV - på dennes sidste rejse i kongevogn mod København, mærket af sygdom og med tankerne rettet mod fortidens flirts og opture.

Dulmer smerterne

Over for C4 sidder hans nye livlæge, der gerne lægger øre til, alt imens han hjælper til med at dulme smerter, bl.a. ved at give kongen en pibe med en ganske særlig smertelindrende tobak.

Fuldblods transportscene-film

Stort set hele filmen foregår i kongekareten, og "Christian IV - Den sidste rejse" er således en fuldblods transportscene-film. Selv tilbageblikkene genfortælles i kupeen, så rent dramaturgisk og visuelt er filmen ikke just præget af afveksling.

I den prætentiøse retning

Det kunne for så vidt have været meget stærkt, virkningsfuldt og forfriskende - men bliver her nærmere i den prætentiøse retning. For der er ikke meget nærhed og personkraft i dyrkelsen af C4-skæbnen på vej mod afgrunden. Eneste reelt overlevende udtryk fra filmportrættet er Baard Owes rynkede, smertelidende ansigt.

Kun ét udtryk

Og Baard Owe er da også klart filmens vidunderligste udtryk. Meget andet end ét udtryk bliver det nemlig ikke til, for filmen synes langt mere interesseret i at dyrke sine virkemidler: Den mørke og stemningsmættede "1600-tals-fotografering" og - ikke mindst - den ekstreme underlægningsmusik.

Absurd kvælertag

Sidstnævnte bliver et nærved absurd kvælertag på enhver mulighed for opstået ægthed, og man tager sig i hvert fald til ørerne, hvis ikke til hovedet. Det har heller ikke meget med C4-drama at gøre at blive præsenteret for en moderne popsang under slutteksterne.