Oktober-Roser (1946)

    En stille, enlig kontordame brænder for sit arbejde, men bliver hylet ud af den daglige trummerum, da hun pludselig møder og bliver kær i en gift mand.


    DYD BETALER SIG

    Tørt. langsommeligt og grundlæggende utroværdig romantisk drama, der gerne vil fabulere over og perspektivere på kærligheden i en moden alder, samtidig med at den gifte mands flirt med unge kvinder problematiseres tidstypisk. Det er den her 38-årige Sigfred Johansens Emil Birk, der uden held er forsøgt sminket et par dekader ældre, komplet med gråt hår.

     

    Ad fornuftens sti

    Birk kegler omkring med unge kvindfolk, mens lillemor og de voksne børn derhjemme pænt må træde i baggrunden. Men da Birk møder den mere jævnaldrende kontormus, Karin Nellemoses Margrethe Frandsen, er der dømt kærlighed ved første blik. Kan han vælge mellem ungdom, modenhed og familien derhjemme, eller er det den forsagte Margrethe, der går ad fornuftens og dydens sti?

     

    Elegant visuel stil

    Man kan godt lade sig forføre af den elegante visuelle stil i "Oktober-Roser", hvor særligt Aage Wiltrups fotografering er udsøgt lækker. Lagt sammen med den langsomme og grundige fortællestil, virker filmen i de første godt tre kvarters tid som et helt reelt og kunstnerisk habilt dansk drama - med nævnte sminke-slagsider.

     

    Teatralsk og kejtet

    Men det ændrer sig desværre, efterhånden som det står klart, hvor teatralsk og kejtet, filmen reelt udvikler sig. Så kan det godt være, at Karin Nellemoses meget melankolske kontordame-præstation er både sød og med bund, men konteksten og historiens udvikling er dybt kejtet og konturløs.

     

    I glimt blændende

    Sigfred Johansen præsterer i glimt blændende bag sminkemasken og de grå lokker, men han tillades ikke at lade Emil Birk-figuren udvikle sig til andet end det rent overfladiske. Til gengæld er det sjovt at opleve Asbjørn Andersen i en meget atypisk rolle - som den alt andet end myndige kontoransatte Konradsen, der igen og igen forsøger at få kærlighedsskovlen under Margrethe - uden held!

     

    Kejtet-melodramatisk

    Emil Reesens musik er af høj tematisk standard med tæft for det dramatiske, men anvendelsen af tonerne overstyrer yderligere det kejtet-melodramatiske udtryk, der snart bliver ganske kvælende på filmoplevelsen.

     

     



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1946, Danmark, Drama, Romantik, 73 min.

    Dansk titel: Oktoberroser
    Instr: Charles Tharnæs Prod: John Olsen Manus: Charles Tharnæs Baseret på: skuespil af Charles Tharnæs Foto: Aage Wiltrup Mus: Emil Reesen