Don't Tell Mom the Babysitter's Dead (1991)

Ikke udelukkende håbløs, men temmelig overstadig børne/ungdomsfilm iscenesat af Stephen Herek. Da en lille kernefamilies mor rejser til Australien for at få et afbræk fra den amerikanske hverdag, efterlader hun en række halvstore unger og teenagere alene hjemme.

Overladt til sig selv

Planen er dog, at en tilsyneladende sød ældre babysitterdame skal tage sig af dem. Men hun kradser ret hurtigt af, og nu er børn og unge overladt til sig selv – hvilket de synes er mega nice. Nu kan de nemlig fyre den max af, problemet er bare, at dét kræver penge, derfor tager den "modne" 17-årige Swell et arbejde som sekretær i et modefirma.

Ny karriere

Faktisk handler det meste af filmen om Swells nye karriere, som hun har fusket sig til, men som samtidig går overraskende godt. Det er bestemt klædeligt for komedien, at den søger væk fra det gennemskuelige kaos på hjemmefronten, og i Christina Applegates portræt af den djærve Swell finder vi også den største kilde til udstråling.

Langt mellem snapsene

Snapsene er der dog langt imellem, og filmen med den kækt lange titel er næppe en, ret mange vil ligge flad af grin over. Det er i de små situationer, filmen vågner mest op – ikke mindst i det sprøde billede af start-90'erne, komplet med (ekstremt meget) tidstypisk popmusik.

Skørtejæger uden situationsfornemmelse

Joanna Cassidy overspiller helt utroligt meget som Swells chef, mens John Getz har den utaknemmelige opgave at agere skørtejæger uden situationsfornemmelse. David Duchovny kan opleves i en mikroskopisk birolle som ansat i Swells designfirma.