The Karate Kid, Part II (1986)

    En karate-vidunderdreng rejser med sin læremester til Okinawa. Turen byder både på kulturel dannelse og et uventet opgør.


    SØD SUPPEKOGERI

    Sammenhængende film:
    The Karate Kid (1984)
    The Karate Kid, Part II (1986)
    The Karate Kid, Part III (1989)

    To år efter succes-ungdoms-karate-filmen over dem alle kriblede det så meget i fingrene hos producer Jerry Weintraub, at en 2’er bare måtte fabrikeres.

    Pussenusset
    Og det er da også en temmelig hæderlig lille pussenusset historie, der indrammer opfølger-begivenhederne for karatevidunderbarnet Daniel og hans læremester, Miyagi. Da Miyagis gamle far ligger for døden i Okinawa, er flybilletten allerede købt. Men at Daniel skal med på rejsen er ikke bestemt fra start.

    Et uventet opgør
    Nu får knægten (spillet af nu 25-årige Macchio!) alle tiders chance for at opleve karatekulturen på tæt hold. Men et uventet opgør for både elev og læremester lægger en dæmper på rejsen.

    Ungdomstemaet skåret fra
    Ikke ligefrem sprudlende originalt og sine steder tæt på det tåbelige, men "The Karate Kid Part II" besidder stadig en flig af den oprindelige films charme, selvom det egentlige ungdomstema med hverdagsproblemer er skåret helt fra.

    Musik/musak
    Stadig stærkt præget af 80’er-set up’et, hvor bl.a. Bill Contis musik/musak samt sødladne popsange følger begivenhederne tæt - nu under fremmede himmelstrøg (Okinawa-scenerne er indspillet på Hawaii).

    Kærligheden får vinger
    Kærligheden får endnu engang vinger: Daniel har en ungpige i hver en havn, denne gang falder han pladask for den lokale skønhed og vil have hende med hjem til USA.

    Kitsch & corn
    Slutsekvenser er et studie i kitsch, men også samtidig sammenbindende og hjertelig. Fell good-stemningen er hjemme, og det er virkelig en af filmens styrker, hvor corny det end måtte være. Den Oscar-nominerede titelsang er en betagende ørehænger.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1986, USA, Drama, Action, Familie, Romantik, Teenagere, Sport, 113 min.

    Dansk titel: Karate Kid II
    Instr: John G. Avildsen Prod: Jerry Weintraub Manus: Robert Mark Kamen Foto: James Crabe Klip: John G. Avildsen, David Garfield, Jane Kurson Mus: Bill Conti
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste sang ("Glory of Love")
    • GG-N - Bedste sang ("Glory of Love")