Kelly & Cal (2014)

    En nybagt forstadsmor med indebrændte frustrationer møder en ung fyr i kørestol, og de to opbygger en form for venskab.


    GLIMT AF ÆRLIGHED

    Velspillet og ærlig indie-film med noget på hjerte: "Kelly & Cal" fortæller en fin lille historie om et venskab i en overfladisk verden.

    Frustreret nybagt mor
    Den nybagte mor Kelly er noget frustreret over at gå alene hjemme i sit forstadshus, mens hendes karrieremand stort set aldrig er hjemme.

    Overemsig svigermor
    Og hendes svigermor er overemsig og hele tiden på vagt: har Kelly og den lille det nu godt, og gør hun det godt nok?

    Luftforandring
    I denne hverdag trænger Kelly i høj grad til luftforandring, og en dag møder hun teenageren Cal, der sidder i kørestol. De begynder at snakke lidt med hinanden og erfarer, at de måske kan mødes om det at være overset.

    Ægthed i førersædet
    Både Juliette Lewis og Jonny Weston lever sig beundringsværdigt ind i historien, hvilket er en helt væsentlig kilde til filmoplevelsens ægthed.

    Uventede drejninger
    For dramaet har ikke den helt stærke fremdrift og troværdighed, i hvert fald bliver det svært at forlige sig med den seksuelle undertone, efterhånden som den tager et par uventede drejninger.

    Underspillet
    Heldigvis er også dette tema holdt i den overvejende underspillede fortællestil, der præger hele filmen: ikke mange svinkeærinder og med ærligheden i førersædet.

    Små skæve smil
    Der er små skæve smil på læberne men også en smule irritation over de ind- og udviklende drejninger, historien tager, uden at den samtidig dybest set ikke kommer ud af stedet.

    Evig overvågning
    Komisk vellykkede detaljer omkring den emsige svigermors evige overvågning kulminerer i en ekstremt kælen sminkekrukkes besøg: Kelly skal have en makeover. Musikken dukker op med jævne mellemrum uden decideret at tage styringen.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2014, USA, Drama, Teenagere, 111 min.

    Dansk titel: Kelly and Cal
    Instr: Jen McGowan Prod: Adi Ezroni, Mandy Tagger Manus: Amy Lowe Starbin Foto: Philip Lott Klip: David Hopper Mus: Toby Chu
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation