Southcliffe (2013)

    En mand går amok med sit gevær i en ellers stille britisk udkantsflække, og det får borgere og efterforskere op i det røde felt.


    UFORLØST KRIMI

    Britisk miniserie i fire afsnit: "Southcliffe" begynder lovende med en betændt episode, der giver myrekryb i kølvandet på en lokal mands amokløb med et jagtgevær.

    Mislykket form
    Miniserien ændrer dog karakter og drukner hurtigt sig selv i en mislykket narrativ form, hvor genfortællinger på kryds og tværs af tid og perspektiver ellers søger det kreative udsyn.

    Jagtgevær i hedebyen
    Journalisten David Whitehead vender hjem til sin barndomsby, den fiktive Southcliffe, for at dække den lokale Stephen Mortons vanvidstur med et jagtgevær gennem hedebyen.

    Uvedkommende
    Undervejs kommer man i tvivl, om Morton overhovedet er blevet dræbt af politiet, samtidig med at man tortureres gennem en desværre helt uvedkommende og overspillet sorgproces hos et af ofrenes forældre.

    Udkantsmord
    Ærgerligt at miniserien ikke har styr på formen og udnytter de helt oplagte dramatiske nerver i udkantsmassemordets æstetik og vanvid. I stedet efterlades man både undrende og uforløst i det totale kaos af vinkler uden kant.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2013, Storbritannien, Krimi, Thriller, Drama, Seriemordere, 240 min.

    Dansk titel: Southcliffe (tvs)
    Instr: Sean Durkin Prod: Peter Carlton, Derrin Schlesinger Manus: Tony Grisoni Foto: Mátyás Erdély Klip: Victoria Boydell, Daniel Greenway