Toy Soldiers (1991)

    En drengekostskole besættes af terrorister med en politisk dagsorden, men et par snarrådige knægte har en plan.


    SPLITTET FILM

    Sært sammensat film: "Toy Soldiers" er både drenge-bliver-til-mænd-gennem-sammenhold-på-kostskole-drama og terrorist/gidsel-thriller.

    Hak i troværdigheden
    Dét gør filmen til en mærkelig oplevelse, der bølger i både intensitet og stemning, og som får nogle ordentlige hak i troværdigheden på samme konto.

    Fra fred til besættelse
    På en kostskole for drenge ånder alt fred og idyl, bortset fra de forventelige drengestreger. Men så er skolen pludselig under belejring af spansktalende terrorister, der holder alle som gidsler, indtil de har fået store krav opfyldt fra højeste sted.

    Modige drengestreger
    Men et par af de stærkeste og mindst autoritetstro af drengene vil det anderledes. De skal nok sørge for at udfordre terroristerne og måske redde USA ud af en større diplomatisk krise.

    Fine portrætter
    Der er ingen tvivl om, at filmen står stærkest i sine fine portrætter af de enkelte drenge og undervisere på skolen. Det foregår alt sammen, før det dramatiske islæt begynder at tynge herlighederne.

    Ekstraordinært spændingsplot
    Men man æder i nogen grad det ekstraordinære spændingsplot, nok mest fordi det giver de seje drenge endnu bedre muligheder for at blive til mænd, for øjnene af de mistroiske lærere.

    Der er fint spil på ungdsomssiden, særligt af Sean Astin og Wil Wheaton. En mærkeligt splittet filmoplevelse.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1991, USA, Drama, Action, Thriller, Teenagere, 111 min.

    Dansk titel: Toy Soldiers
    Instr: Daniel Petrie Prod: Jack E. Freedman, Patricia Herskovic, Wayne S. Williams Manus: Daniel Petrie Jr., David Koepp Baseret på: roman af William P. Kennedy Foto: Thomas Burstyn Klip: Michael Kahn Mus: Robert Folk