The Glass House (2001)

Lækkert serveret Hollywood-thriller, der bestemt ikke bidrager med meget nyt, men som i indpakningen kompenserer en del for de tiltagende drivende genre-standard-klichéer.

Glas og beton

At glas og beton - vor tids primære byggemateriale - kan tage sig uhyggeligt ud beviser instruktør Daniel Sackheim: "The Glass House" udspiller sig nemlig mestendels i plejeforældrene Glass' beton- og glas-luksusvilla.

Skumle hensigter

Søster og Bror Ruby og Rhett har netop mistet deres forældre til en bilulykke og kommer nu i pleje hos de - tilsyneladende - velhavende hr. og fru Glass. Men der er vist ikke helt styr på forretningerne. Derfor har Glass-parret skumle hensigter med plejerollen: De vil have fat i børnenes betragtelige arv, koste hvad det vil!

Forudsigelig overfortælling

I takt med at Glass-parrets planlægning af "det perfekte dobbelt-børnemord" kører af sporet, mister filmen også sit fodfæste på en bund af fuldstændig forudsigelig overfortælling. Ikke meget kommer som overraskelser, men man æder nogenlunde præmissen, fordi teknikken er så overbevisende.

Talrige twists

Spillet er heller ikke helt håbløst. Bedst er Leelee Sobieski som den trængte teenager Ruby, for hvem alvoren langsomt bliver tydelig. Og i filmens første times tid er Stellan Skarsgård også pænt overbevisende som plejefar med talrige twists (han forsvinder dog i filmens generelle hysteri-tåger senere.)

Afrundet æstetik

Filmens særligt afrundede æstetik trækker spor tilbage til den ofte herskende 90'ernes fortællestil. "The Glass House" er ikke helt kvalt af Christopher Youngs originalmusik, selvom den er fremtrædende.