The 15:17 to Paris (2018)

    Tre djærve, unge, amerikanske mænd på Europa-tur havner på samme tog som en terrorist - og tager affære med livet som indsats.


    PATRIOTISKE VIBRATIONER

    Temmelig uortodokst konstrueret Clint Eastwood-thriller/drama, der gennem flashbacks og leg med tid og sted forsøger at opbygge en karakter-identifikation - med begrænset succes. Mest interessant ved hele filmens setup er utvivlsomt, at det er det virkelige livs anti-terrorhelte, der spiller de tre bærende roller i "The 15:17 to Paris".

     

    Tre dudes på tur

    De tre dudes Spencer, Alek og Anthony er barndomsvenner - og det meste af filmens første tredjedel beskriver deres omtumlede grundskole-tilværelse, hvor en kristen opdragelse ikke spiller så godt med drengenes rebelske legelyst. Men også disse dudes bliver voksne - bliver grebet af militæret (i hvert fald de to af dem) - og møder tilværelsens op- og nedture.

     

    Frygtløse gutter

    Nu skal de så på Europa-tur, og der flyves og køres med tog på kryds og tværs af nationer. Og som der gennem hele filmen bygges op til, kommer der til at ske noget meget spændende hen imod slutningen - her må gutterne nemlig frygtløst på banen, da en terrorist har i sinde at plaffe sig vej gennem alle togets passagerer.

     

    Våd militær-drengedrøm

    Et langt stykke hen ad vejen besidder "The 15:17 to Paris" en pæn portion troværdig og klassisk identificérbar grundstemning. Der er pang og god historie i børnevinklen, rimelig saft i den våde militær-drengedrøm, som ikke går i opfyldelse uden problematiske sidespring, og kontant spændingsafregning i terror-klimakset.

     

    Pensler i for mange retninger

    Men hele filmen igennem føler man sig alligevel ikke rigtig grund-underholdt, for Eastwood pensler i for mange retninger, hvad der kan synes som et kreativt narrativt valg, men mere fungerer som forstyrrende, springende og lidt irriterende derouter.

     

    Vammel miskmask

    At de tre helte spiller sig selv fungerer overraskende godt (på nær en række utroværdigt og stift affyrede dialoger), og underlægningsmusikken er behageligt nedtonet. Slutningen derimod er et stilstudie i patriotisk-vammel-amerikansk-forherligende miskmask. Det er næsten ikke til at bære, og forplumrer stort set hele filmoplevelsen, havde det ikke været for det trods alt gedigne og rolige filmhåndværk.

     



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2018, Drama, Thriller, Biografi, Børn på film, 94 min.

    Dansk titel: The 15:17 to Paris
    Instr: Clint Eastwood Prod: Clint Eastwood, Jessica Meier, Tim Moore, Kristina Rivera Manus: Dorothy Blyskal Baseret på: bog af Anthony Sadler, Alek Skarlatos og Spence Stone Foto: Tom Stern Klip: Blu Murray Mus: Christian Jacob
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation