A Quiet Place (2018)

Sammenhængende film:

A Quiet Place (2018)

A Quiet Place Part II (2020)

A Quiet Place Part III (2023)

I en film, der i dén grad centrerer sin handling om stilhed, er det påfaldende, så meget lyd og musik, man har valgt at dynge den i. "A Quiet Place" har ellers alle muligheder for at udnytte stilheden som effekt i en gyser, hvis grundtema alene kan få de flestes små hår til at rejse sig.

Skarp hørelse

I en ikke så fjern fremtid hersker en nådesløs monstertype på Jorden. Monstret kan ikke se, til gengæld er hørelsen ualmindeligt skarp. Det har familien Abbott lært at tackle - kunsten er ikke at frembringe en lyd! Så længe de tier stille, kan de være i fred. Men det dér med at holde kæft hele tiden er ikke helt let.

Godt fundet på

Godt fundet på og i nogle henseender kvikt og effektfuldt formidlet. "A Quiet Place" har scener og stemninger af isnende uhygge, når der fx spilles på universalfrygten, som når et monster er på vej ned i kælderen for at forfølge en lyd - der meget vel kunne være fru Abbotts nyfødte baby, som jo i sagens natur har svært ved at tie.

Stilheden for larmende?

Dialog er der selvsagt ikke meget af i filmen - og det er, som om man har været bange for, at stilheden skulle blive for larmende. I hvert fald toner ret hurtigt en meget stemnings-forstærkende underlægningsmusik af Marco Beltrami frem: Den fortæller os, hvornår der er virkelig grund til at være bange, og hvornår der er en pause i grufuldhederne.

Flot visuelt udtryk

Filmen er utroligt flot i sit visuelle udtryk, der "hylder" postapokalypsens Palle alene i verden-æstetik - fotograferet af danske Charlotte Bruus Christensen. Det er svært ikke at blive rigtig godt og grundigt grebet af gysen og gruen undervejs, men ærgrelsen over filmens overfortælling er med hele vejen igennem.

Vandet er gået, monstret er kommet

John Krasinski, der også er filmens instruktør, yder en fin hovedrollepræstation som faren, der vil gå gennem ild og vand for sin familie - og Emily Blunt er i perioder funklende, når det spidser til (særligt da vandet er gået, og monstret er kommet!)