Gangsterens lærling (1976)

Det er jo ikke ligefrem fordi, dansk film vælter sig i krimier, og her i 1976 var Esben Høilund Carlsens forsøg på at skabe en kriminalfilm om ikke andet hæderligt. Men desværre er "Gangsterens lærling" hverken vellykket eller troværdig og fremstår i dag mest som kikset med en håndfuld fine 70'er-tidsbilleder, ikke mindst biler og S-toge.

Fra kedsomhed til drug dealer

Dick Kaysø må gruelig meget igennem i hovedrollen som socialrådgiveren Martin Simonsen, der til at begynde med keder sig i den daglige trummerum. Derfor lader han sig hurtigt friste af københavnske bagmænd, med Peter Steens ansigts-arrede Vincent i spidsen.

Ned ad bakke

Snart er Martin indblandet i narkosmugling og bliver også selv stofbruger - det kan vist kun gå én vej, og det er galt. Særligt når både bagmænd, håndlangere og ordensmagten er på ryggen af ham på én gang.

Krimi-rodebutik

Dick Kaysø kæmper i denne sin hovedrolledebut bravt men forgæves i en tyndt skrevet krimi-rodebutik. Alle rollefigurerne bliver ufrivilligt komiske i stedet for kriminaldramatiske, og replikkerne falder tungt og kunstigt fra ende til anden.

Overtog instruktionen

Det var Esben Høilund Carlsen, der havde en lovende debut med thrilleren Nitten røde roser (1974), en film, der ligesom "Gangsterens lærling" også ville noget andet med dansk film, men langt mere vellykket. Til hans forsvar skal dog siges, at han meget hovedkulds ind i gangsterfilmen og efter tre uger overtog instruktionen fra filmens manuskriptforfatter, Lars Leergaard.

Gennemgående hovedetema

Aske Bentzons hovedtema er meget gennemgående på musiksiden og bliver varieret i alle mulige og umulige retninger undervejs. Pressen skrev: "Spændende dansk narkofilm", "Mislykket narkomiljøskildring med rabalderfinale i al kedsommelighed", "Filmisk sommerdyk", "God beskrivelse af narko og gangstere" og "En dansk fuser".