De sjove år (1959)

    En gruppe studerende på et kollegium i København oplever "de sjove år" som både udfordrende og dramatiske.


    TARVELIGT STRESSENDE

    Før den personlige tone og stil blev mulig for den meget talentfulde Palle Kjærulff-Schmidt, måtte han - for overhovedet at komme i betragtning i branchen - fabrikere bestillingsarbejder udi det tidstypisk genremæssige.

     

    Bestillings-arbejder

    To film af bestillings-kaliberen blev det til, begge med Robert Saaskin som teknisk instruktør, og begge film om tidens ungdom: Den moralske opsang Bundfald (1957) og den energiske ungdomskomedie "De sjove år" fra 1959.

     

    Samtidssatire

    "De sjove år" skrev Kjærulff-Schmidt sammen med Klaus Rifbjerg, og i glimt mærker man den smægtende samtids- og samfundssatire, når skildringerne af de potentielt lykkelige ungdsomsår rammer noget af det helt rigtige. Nemlig at det ikke altid er så voldsomt sjovt at være studerende, bo på kollegium eller stifte familie.

     

    Tilværelsens ulidelige let- og sværhed

    Historien kredser om en gruppe unge studerende, der flokkes om tilværelsens ulidelige let- og sværhed med udgangspunkt i et kollegium i København (Egmont). Det er i realiteten svært at få et ben til jorden, når der hele tiden skal være gang i den. (Studie)jobbene hænger ikke på træerne, og kærligheden er lunefuld.

     

    Gennemgribende overgearet

    Problemet med "De sjove år", er af den er gennemgribende overgearet, fra start til slut. Der er stort set ikke et roligt øjeblik undervejs - både i den springende og kækt (påtagede) ungdommelige fortællestil - og på lydsiden, hvor støj afløser støj i både handling og i musikunderlægningen.

     

    Tarveligt stressende

    Denne måde at skildre slut-halvtredsernes ungdom på er tarveligt stressende og meget lidt troværdig, og man mister hurtigt interessen for både små og store roller - og filmen som helhed. Holder man ud, kan man ind imellem glæde sig over flotte tidsbilledeglimt af København samt en række små og endnu mindre biroller, herunder Kirsten Walther som jobsøgende med en enkelt replik.

     

    Pressen skrev:

    "Lovende lystspil", "Talentfuld ung film om studenter", "Endelig rigtige mennesker", "En charmerende lystspil-bagatel", "Dejlig ungdom, men ingen film" og "Desværre skuffer det unge trekløver".



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018