Copycat (1995)

    En massemorder er løs i San Francisco, og han driver gæk med både politiets drabsafdeling og en kvindelig psykolog med speciale i seriemordere.


    INGEN OVERRASKELSER

    Denne films seriemorder har taget på alle sine kvindelige ofre, og han snor også politiets kvindelige efterforsker om sin lillefinger. Men bedst som han tror, at seriemorderspecialist/psykolog Helen Hudson også er kørt i stilling til den helt store rituelle slagtscene, erfarer han, at alt måske ikke er tænkt helt igennem alligevel.

     

    Intet nyt til genren

    "Copycat" bød i 1995 ikke ind med ret meget nyt til genren, og Ann Biderman og David Madsens manuskript er stort set uden originalitet. Tilbage står en række enkelte stemninger, der lykkes flot - ikke mindst takket være den legendariske filmfotograf László Kovács' æstetiserede blik på begivenhederne.

     

    Drevet rundt i manegen

    Efter at være blevet drevet rundt i manegen af en nu fængslet seriemorder er psykologen Helen Hudson havnet i kronisk pille- og alkoholomisbrug. Herudover har hun en udtalt agorafobi, så det er ikke meget, hun kommer udenfor en dør. Hun har speciale i seriemordere og har skrevet bøger om emnet, derfor er hun oplagt at opsøge for politiet i San Francisco, da en ny seriemorder er løs.

     

    Kopi-koreograferede mord

    Det bliver Holly Hunters M.J. Monahan og Dermot Mulroneys Reuben Goetz, der griber fat i espeløvs-psykologen. Kan hun få tungen på gled, kan de måske i fællesskab snart komme et skridt nærmere en identifikation af den udspekulerede kvindemorder. Mordene på kvinder er i øvrigt koreograferet som kopier af tidligere kendte mord, heraf morderens "kælenavn", Copycat.

     

    Rutinepræget

    Overvejende pænt, men alligevel rutinepræget skuespil bidrager ikke med dén gnist, som filmen savner for at løfte sig over det middelmådige. Bedst er Sigourney Weaver, men der er ikke saft nok i psykologrollen og dens fobiske temaer. Politimakkerparret Holly Hunter og Dermot Mulroney kører på stereotyperne, og en romantisk interesse truer med at skabe splid i politikorpset.

     

    Dominerende musik

    Christopher Youngs forudsigelige underlægningsmusik er alt for dominerende gennem det meste af filmen. Man sidder og drømmer sig i retning af det oplagte forbillede, The Silence of the Lambs (1991), der kom blot fire år forinden, men ud over tematikken og den elegante fotografering har de to film desværre ikke meget til fælles.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1995, USA, Thriller, Drama, Mystik, Gyser, 123 min.

    Dansk titel: Copycat
    Instr: Jon Amiel Prod: Arnon Milchan, Mark Tarlov Manus: Ann Biderman, David Madsen Foto: László Kovács Klip: Jim Clark; Alan Heim Mus: Christopher Young