Alle Mand paa Dæk (1942)

    En ung kvinde om bord på et skib får mange kærlighedstilbud på verdenshavene. Måske kan en ny passager hjælpe hende på ret kurs.


    TYK PATOS

    Den succesfulde 30’er-instruktør George Schnéevoigt måtte efter "Alle Mand paa Dæk", der var en bearbejdelse af gammelt teaterstykke, se sig slået ud af filmspillet som uønsket, selvom han selv følte, han endnu havde mange gode og store film i sig.

    Sidste søm i kisten
    Den tiltænkt folkekomisk frejdige sømandskomedie var således sidste søm i kisten på den knap 50-årige instruktørs karriere, men selvom filmen fejler fatalt som hyggelig underholdning og mest af alt er ufrivilligt komisk patos, var det langt fra eneste årsag til Schneévoigts exit.

    Våde drømme om tysk karriere
    En af grundene var givet instruktørens "ulækre" homoseksualitet, som faldt de fleste for brystet. George lagde nemlig ikke skjul på sine tilbøjeligheder. En anden var med stor sandsynlighed, at han flirtede med nazisterne og havde våde drømme om en karriere i tysk film. Der er ellers udvist goodwill ved indlagte "farlige" engelske gloser i replikkerne, såsom "cheer up, old boy" og "So long."

    Tyktflydende patetisk
    "Alle Mand paa Dæk" er i sit tyktflydende patetiske og slet skjult moraliserende melodrama en vaskeægte øjebæ. Selv uden kendskab til Schnéevoigts seksuelle præferencer skal man være ualmindelig tonedøv for at ikke at gennemskue den kære hovedpersons svære kvaler i lesbisk retning.

    Drengepigen Elses lesbiske kvaler?
    Gerd Gjedveds Else Trolle er nemlig en rigtig drengepige. Djærv og piberygende og en af gutterne på familieskibet, hvor farmand er skipper. Da Else i affekt og på vej op i masterne udbryder: Jeg gifter mig aldrig!, vækker det følgende undrende overvejelse hos Rasmus Christiansens søbrisefriske Piphans:

    "Kvinde skal være bløde"
    Der er nu noget ved Else… ser du, Kvinder…de skal være bløøøø'e forstår du..de ska’ være ligesom svajende Siv, der så'n slynger sig.. Men Else, hun er ikke blø'..

    Mindeværdig ordveksling
    Heldigvis kan Else på det åbne hav glemme sine hverdagskvaler lidt, var det ikke fordi Poul Petersens styrmand Karl Henkel begyndte at lægge an på hende med følgende ekstraordinært "mindeværdige" ordveksling:

    Karl: Du sku' la' være at ryge Pibe, Else…det klæ'r dig ikke
    Else: Du, Karl. Er det rigtigt, at du er forelsket i mig?
    Karl: Hvem siger det?
    Else: Det gør Piphans og alle de andre.. Jo, forstaar du, jeg mener, hvis jeg nu ogsaa kunne blive det i dig.. Nej, jeg gaar ærlig talt og bliver noget nervøs.
    Karl: Hvordan, nervøs?
    Else: Fordi jeg aldrig er forelsket, der er maaske noget unormalt ved mig, ja man ved da ikke, og man hører saa meget, og se nu for Eksempel med dig.. Du er høj og flot og… hvorfor skulle jeg dog ikke blive forelsket i dig? Jeg har gaaet og mærket efter, om der skulle være noget, men ikke et Hak, og ved du hvad, tænk hvis jeg nu slet ikke kan blive forelsket? Jeg mangler måske Mormoner, eller hvad det er, det hedder.
    Karl: Det kommer nok, Else, du skal bare ikke gaa og spekulere på det. Kærlighed, det er saadan noget fint og skørt noget, det taaler ikke, at der bliver rørt ved det.
    Else: Hvis vi to nu kyssede hinanden?
    Karl: Du og jeg?
    Else: Ja, hvorfor ikke?
    [et øjeblik senere kysser de, med stor entusiastisk bevågenhed fra skibets besætning]: Else: Uhha, hvor er du ubarberet.. Aah nej, det er noget dumt Pjat…

    Tror, at Else er en dreng
    Øjeblikket efter tror Hans Kurts Steen Hartung, at Else er en dreng: "Hvad kan det genere dig, Dreng", (at han står ud af sengen uden bukser.) Da Else genert proklamerer, at hun altså er en pige, udbryder Steen Hartung tørt: "Ja, det kunne man jo ikke vide!"

    Ender heterogent
    Elses kvaler med seksualiteten er set med nutidens brille påfaldende, men det ender selvfølgelig meget heterogent, for filmen er jo underholdning for folket, og man kunne ikke i 1942 gå planken ud, selvom den søde Else-karakter nok havde foretrukket at gå ombord i bølger og bakkedal højere mod nord.

    Ikke meget havdrama
    Den dramatiske virkning af at henlægge handlingen til verdenshavene udebliver med en reel maveplasker. Selvom det under besættelsen var svært at få særtilladelser til at filme, lykkedes det Nordisk at få lov til at tjære den ene side af skibet til (den anden skulle forblive genkendelig for tyskerne.)

    Tykt skåret
    Men sådan noget som en lille blæst eller anden dramatisk virkning har man ikke fundet brugbart, snarere er kærlighedsdramaet i fokus - med nævnte tykt udskårne Elsehistorie i front.

    Talrige birolle-hyggespredere
    På birollefronten figurerer talrige hyggespredere helt efter stereotypernes bibel: Rasmus Christiansen, Henry Nielsen, Helga Frier og Agnes Rehni er alle helt og aldeles, som man forventede, de skulle være.

    En smule kant
    Lidt mere kant er der over Valdemar Møllers portræt af Skibsreder Hartung, særligt i scenen hvor han efter at have hånet konens venindetræf med ordet "Kællingepjat!", cigarrygende og avislæsende iskoldt afviser Elses (forretnings)tilnærmelser. Og Maria Garland har et par fine øjeblikke som den hysteriske husbestyrerinde, der bestemt ikke er glad for at få pøblen ind i herskabsvillaen!

    En rigtig ørehænger
    Kai Normann Andersens ørehænger, "Jeg har en Ven, en rigtig Sejler" fungerer både som gennemgående tema og reel sømandshyggesang.

    En bestemt pige
    At Else også er en bestemt pige, får vi et eksempel på, da Hans Kurts overklasse-skibsredersøn får tørt på efter at have prøvet at kysse hende mod hendes vilje: "Dette Skib er nemlig ladet med Klipfisk - og ikke med Negerkys!"

    Elses frelse
    Og henimod slutningen bliver Elses frelse understreget af Steen begejstret udbryder: "Hvad søren, du har jo Rødt på Læberne! Så er du altsaa alligevel en lille Pige.." - og i slutscenen slås de rigtige kønsroller fast af selvsamme Steen til pigens far: "Men hende her faar du ikke lov at tage med! Hun bliver hjemme og laver Middagsmad til sin Mand."

    Jævnt positiv modtagelse
    Blandt anmeldelserne var det nazistiske Fædrelandet sjovt nok særligt begejstrede: "Forrygende Folkekomedie-Sukces"og "Frisk, dansk Sømandsfilm med Skumsprøjt for Boven og med et kæmpemæssigt fortjent Bifald i Kølvandsstriben," lød det. Men andre anmeldere fulgte også nogenlunde trop: "Gemytlig Sejlads paa Sømandsromantikens Hav. - Dog suppleret af: "Beget, gammeldags Sømands-Film i Gutter ombord-Stilen."



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018