Det store Ansvar (1944)

    Utilpassede børn og unge skal have en chance. Det er ikke kun de unges egen skyld - forældrene bærer det allerstørste ansvar!


    TYKT SYMBOLLADET

    Skæbner i baggårdene, stigende ungdomskriminalitet, forældres pligter overfor børnene, den afsporede ungdom, amoralitet, drengetyvebander, bøller og spiritus. Det er dén trold, der kan tæmmes ifølge dette propagandistiske spillefilms-bestillingsarbejde, "Det store Ansvar".

    Et bestillingsarbejde
    Angivelig var det børnelæge Aage Bojesen, der personligt kontaktede Svend Methling for at få filmatiseret sin hjertesag. Nemlig at forklare forældre og andre voksne, at ikke alle de rebelske og utilpassede børn og unge selv er ude om deres skæbne.

    "Fyldt til sidste Sæde"
    "World Cinema var fyldt til sidste Plads, da Filmen ’Det store Ansvar’ fik sin første Fremførelse. Det er Børnelægen, Overlæge Aage Bojesen, der igennem Aar har næret et brændende Ønske om at faa en saadan Film optaget - og helst under Svend Methlings kyndige Ledelse."

     

    "Med stor Dygtighed"

    "Methling har med stor Dygtighed løst sin Opgave som dens Iscenesætter, foruden at han tilmed har paataget sig Filmens bærende, store og meget krævende Rolle, som han gav en prægtig Udførelse, ægte, dybt menneskeligt, præget af hans store Kærlighed til Opgaven og dens Mission."

    En tiltrængt opsang?
    Sådan lød det i Berlingske Aftenavis i 1944 fra en anmelder, der altså lagde sig ned af begejstring over denne åbenbart tiltrængte opsang til forældrene og renselsen af de grundlæggende uskyldige børn, der flakker omkring og gør bybilledet usikkert.

    Rendyrket propaganda
    I dag er det oplagt at betragte "Det store Ansvar" som rendyrket propaganda - i flere henseender. For det første er filmen semi-dokumentarisk, i det den udgiver sig for at være en art undersøgende journalistisk dokument, selvom formen er spillefilmens. Og i det dokumentariske er filmen helt og holdent en løftet pegefinger, en belærende og bedrevidende - og tilmed statsstøttet - opsang.

    Danmarks første statsstøttede film
    For Methlings film var nemlig Danmarks allerførste statsstøttede film, i det den opfyldte nogle netop vedtagne krav. På grund af sit oplysende tema kunne "Det store Ansvar" hermed produceres med en nedsættelse af den såkaldte forlystelsesafgift.

    Mønsterborgere
    Den anden propagandistiske dagsorden ligger mere skjult, men tager man krigstidsbrillen på, fremstår filmen ualmindelig "arisk" korrekt. De stakkels børn bliver rettet af, de bliver stille og roligt mønsterborgere og ender endda på fælleskoloni, hvor slanke drenge med flot markerede nøgne overkroppe filmes i frøperspektiv, når de forcerer bomme eller støder kugler.

    Unison fællesskabsånd
    Der er endda en unison kamp-fællessang, inden slutscenenens tykke symbolik, hvor ungdommen sætter en selvbygget vikingebåd i søen. Denne scene fik følgende ord med på vejen af en anmelder: "Ved Premièren i Gaar klappedes der ad dette Symbol paa Ungdommen, der nok skal klare sig i Verden, naar der blot gives den en lille smule Medvind i Starten."

    Tykt symbolladet
    Det symbolladede i alt det belærende og den af samfundet fremhjulpne perfektionisme og fællesskabsånd skriger til himmelen gennem hele Methlings film, og at hans Jens Clausen taler til et fyldt Odd Fellow-palæ styrker blot den kollektivt propagandistiske dundertale.

    Ufrivilligt komisk
    I dag er dette først og fremmest ufrivilligt komisk, men i samtiden blev filmen altså af mange taget dybt alvorligt. En anmelder har dog følgende kritiske tilgang: "Filmens to væsentligste Fejl er altsaa, at man ikke rigtigt har formaaet at faa Handlingsfilmen og den dokumentariske Film til at gaa op i en højere ’kunstnerisk’ Enhed, og at Forældrene vistnok i det store og hele gaar ud af Biografen mindre knuget af deres ’store Ansvar’, end det har været Forfatternes og Instruktørens Mening."

    Et par positive udmeldinger
    Blandt de mere positive kommentarer i anmeldelserne kunne man bl.a. læse: "Ansvarsfuld Underholdning" og "Svend Methlings Film om ’afsporet’ Ungdom virkede momentvis gribende paa Trods af den noget uklare Tendens".

     

    Patriotisk musik
    I Erik Fiehns patriotisk klingende musik får filmen en ekstra sammenholds-dimension, og det klinger i hvert fald meget tydeligt, hvad man skal mene om både ungdommens sløvsind og det siden hen gruppeomfavnende himmerige.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018