Aftermath (2017)

    En familiefar sørger på sin egen måde efter at have mistet kone og højgravid datter i et flystyrt. Nu vil han have hævn.


    SORG & HÆVN

    Her er Arnold Schwarzenegger kørt i stilling i noget så sjældent som en alvorlig rolle. Vil man opleve Schwarzenegger præstere rigtig troværdigt udi dén kunst, anbefales det dog snarere at se det overraskende jordnære gyserdrama, Maggie (2015).

     

    En barsk besked

    I "Aftermath" spiller den 70-årige Schwarzenegger bygningsarbejderen Roman, der i lufthavnen får den meget barske besked, at hans kone og højgravide datter er omkommet i et voldsomt flystyrt. To fly er stødt sammen i stor højde, og Roman går nu ind i sig selv i en forståelig dyb sorg.

     

    Sorgen i egen hånd

    Men i stedet for at tage imod tilbud om gruppeterapi med psykologbistand, vælger Roman at tage sorgen i egen hånd - og han bliver fast besluttet på at hævne sin families død. Og hvem er mere nærliggende at gribe i kraven end flyvelederen, der muligvis begik en fejl på vagten.

     

    Tilværelsen ødelagt

    Sideløbende med Romans proces følger vi denne flyveleder. Den stakkels Jake, hvis liv er fuldstændig ødelagt efter hændelsen, som han føler en personlig skyld i. For overhovedet at komme videre i tilværelsen er han nødt til at flytte til en ny by, få et helt andet job og en ny identitet.

     

    Mister pusten

    De to mænd mødes sent og uundgåeligt i filmen, på et tidspunkt, hvor dramaet allerede har mistet pusten og er ved at kamme over i det regulært usandsynlige. Men inden da har filmen budt på en hel del rigtig fine sekvenser: særligt den første halve times tid byder Schwarzenegger på balanceret spil i en jordbundet historie.

     

    Melodramatisk

    Filmen er inspireret af virkelige begivenheder, ulykken over den tyske by Überlingen i 2002. Herudover er der helt tydeligt pøset rigelig på med melodramatikken, og det bliver filmens ret sikre vej mod et tyndt helhedsindtryk.

     

    Stemnings-diktator

    Der er filmmusik som baggrund for det meste af handlingen. Ganske vist ret meget i baggrunden og behageligt behersket, men alligevel nok til at tilskueren ikke får lov at tænke ret mange stemninger selv. Slutningen er tæt på at være helt mislykket.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2017, USA, Storbritannien, Drama, Thriller, Børn på film, 94 min.

    Dansk titel: Aftermath
    Instr: Elliott Lester Prod: Darren Aronofsky, Peter Dealbert, Randall Emmett, Scott Franklin Manus: Javier Gullón Foto: Pieter Vermeer Klip: Nicholas Wayman-Harris Mus: Mark D. Todd
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation