Saul fia (2015)

    En fange i en særlig kommando i Auschwitz vasker gaskammergulve og fragter lig til kremering, da han finder liget af en dreng, han mener er hans søn.


    HIMMELRÅB

    Svært skuffende anmelderdarling og 2016-Golden Globe & Oscarvinder for bedste udenlandske film. Det er en filmfortælling, hvor der er lagt fuldt blus på den skæve epik, der former en stift prætentiøs og grundlæggende utroværdig film.

    Helvede på jord
    Vi er i helvede på jord: Auschwitz, 1944. Saul Ausländer er i den særlige enhed, Sonderkommando, der tager sig af de døde i lejren. Det vil sige, han vasker gulve i gaskamrene og slæber lig til kremering, vel vidende at Sonderkommandoen normalt skiftes ud med jævne mellemrum - hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med døden.

    Miraklet sker
    Da miraklet sker, at en knægt har overlevet en gasning, og gispende efter vejret bringes ind i et sidelokale, bliver Saul (og publikum heraf) overbevist om, at det er hans søn. En SS-læge sørger for et effektivt kvælertag, hvorefter liget beordres til dissekering. Men Saul har ikke tænkt sig at lade eget blod gå op i naziknive eller krematorierøg, så han sætter alt ind på at sørge for en rigtig begravelse.

    En højere sags tjeneste?
    "Saul fia" er dybest set det, som gennemsnitsanmelderen vil kalde "en nødvendig film" og et "mesterværk" - fordi der fortælles en ubehagelig historie, der tjener en højere sags tjeneste: at afdække fortidens ugerninger og perspektivere dem til nutidig katarsis.

    Utroværdig lejrbeskrivelse
    Det er problematisk, idet filmen er mere sovs end rå, uskrællede lejrkartofler. Livet i Auschwitz var, som de fleste er bekendt med, et helvede. Og selvom medlemmerne af Sonderkammando havde en anelse bedre levevilkår i deres meget sparsomme fritid, simpelthen som en slags frynsegoder for det særligt umenneskelige arbejde med de døde, er filmens beskrivelser af hverdagslivet mellem hober af kroppe ikke troværdig.

    Et melodrama
    Det var langt hårdere, langt mere psykisk ødelæggende, langt mere ulækkert og langt mere uforudsigeligt, end instruktør László Nemes skriver og iscenesætter det. "Saul fia" er således mere end noget andet et melodrama, der lukrerer på sin historiske ækelhed - som et baggrundsbillede, "en nødvendig film". Det er den udmattede hovedpersons kvaler med egne blodsbånd, der er i flakkende fokus. Virkelighedens kvaler er et udflydende tapet.

    Gennem tykt & tyndt
    Det kommer til udtryk på flere måder. For det første rent visuelt. Stort set hele filmen er fortalt med håndholdt kamera over shoulder på Saul. Et dokumentarisk greb der ønsker at fremkalde en stærkere identifikationsfølelse hos tilskueren - vi følger med Saul gennem tykt og tyndt, lige bagved, i anden række.

    Slørede begivenheder
    Fokus på Sauls skulder slører samtidig begivenhederne i baggrunden til det rene usmagelige eventyr. Vi ser stort set ingenting konkret, kun omrids af lig på slæb, krematorieovne og massegrave i flammer. Er det alligevel for forfærdeligt at vise virkeligheden? Det er i hvert fald nemmere at pakke den ind i en kausal faderkærlighedsdramatik, selvom også denne kan vise sig at være sløret, om end mentalt.

    Blafrende englevinger
    Det er den anden form for sløring, altså - den mentale. Sauls måske opkogte hjerne, der kan spille ham et pus. Eller er mission "red sønnike" en overlevelsesmekanisme. Svaret får vi ikke, men filmens slutning lægger op til blafrende englevinger, der lader det være op til tilskueren selv at finde en mulig mening med de 107 minutters skulderskud. Smukt? Snarere søgt.

    Faretruende brummen
    Filmen er pænt ærlig på lydsiden. Her brænder uhyggen bedre igennem, når ofrene gassen og hamrer på dørene. Men helt fritaget for stemningsdikterende lyddesign og musik er "Saul fia" ikke. Ofte brummes der dybt og faretruende. Virkelighedens helvede er ikke nok.

    Virkelighed?
    Men dybest set er det måske heller ikke virkeligheden, som László Nemes skildrer. Er det mere æterisk end som så? Er det hele en drøm, en hallucination, og vågner Saul op til dåd? Alt er muligt og intet falder rigtig godt på plads i den åbne og himmelråbende slutning.


    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2015, Ungarn, Krigsdrama, 107 min.

    Dansk titel: Sauls søn
    Instr: László Nemes Prod: Gábor Rajna, Gábor Sipos Manus: László Nemes, Clara Royer Foto: Mátyás Erdély Klip: Matthieu Taponier Mus: Lászlo Melis
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste udenlandske film
    • CAN - FIPRESCI Prize
    • CAN - François Chalais Award
    • CAN - Grand Prize of the Jury
    • CAN - Vulcain Prize for the Technical Artist (Lyddesign)
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • CAN-N - Golden Camera-nominering
    • GG - Bedste udenlandske film