Birdman of Alcatraz (1962)

    En livstidsfange i isolationscelle bliver ekspert i fugle, efter han har taget en fugleunge i pleje.


    KNIVSKARP ÆSTETIK

    Firedobbelt Oscar-nomineret står "Birdman of Alcatraz" som et af instruktør John Frankenheimers finere værker. Upåagtet nomineringer er filmen en enkel, ærlig og hjertelig fængselsfilm helt uden tendens til hverken over- eller melodramatisering.

    Fugl under vingerne
    Robert Franklin Stroud har fået ændret sin dødsdom til livstid i isolationscelle i fængsel, og her er bestemt ikke den store udsigt til adspredelse i den meget ensformige hverdag. Årene går, og det ligger slet ikke i kortene, at Stroud skal blive ekspert i pipfugle - indtil den dag, en lille fugleunge havner i fængselsgården, og Stroud tager den under sine vinger.

    Pipskønsang mellem tremmerne
    Stik imod alle hårde linjer og fængselsjernnæver får Stroud lov til at beholde fuglen, og han går op i sin nye faderrolle med liv og sjæl. Det kan han jo også ligeså godt, for der er absolut ikke andet at tage sig til. Snart bliver han isolationsafdelingens fugleekspert, og han får kanarier i pleje, så han må bygge bure. En ren pipskønsang breder sig mellem tremmerne.

    Magtesløst vidne
    Men fuglene fanger en sygdom, og Stroud bliver magtesløst vidne. Indtil han beslutter sig for at opfinde en medicin, der kan helbrede de sidste overlevende piphanse. Senere må Stroud efterlade sine hjemmebygge bure, da han skal forflyttes til fængslet på Alcatraz-øen.

    Enkel & hjertelig historie
    Frankenheimer fortæller den enkle og hjertelige historie i en helt igennem ærlig fortællestil, der fremhæver både små og store bankende hjerter bag diverse tremmer. Det bliver decideret nuttet, når dømt morder tæmmer små næbdyr, men det er ikke nuttetheden, der er filmens største force.

    Salgbar titel
    "Birdman of Alcatraz" udspiller sig for størstedelens vedkommende på et andet fængsel. Alcatraz kommer først ind i billedet sidst i filmen, men det kendte fængsel er salgbart og er heraf havnet i filmens titel.

    Isoleret dagligdag
    Der er ingen unødvendige stop eller stopfodringer i Frankenheimers film. Handlingen glider i nærved ligeså langsomt tempo som Strouds isolerede dagligdag, og man forføres af hans opblomstring, efterhånden som fuglene kommer til at ændre hans liv.

    Knivskarp æstetik
    Den sort/hvide æstetik er knivskarp i Burnett Guffeys Oscar-nominerede fotografering. Mageløse kompositioner udnytter indespærringens æstetik til perfektion. Lydbilledet er tilsvarende afbalanceret med meget diminutiv brug af Elmer Bernsteins musik og mere klar fokus på fængsels- og fuglelyde.

    Fænomenale præstationer
    Burt Lancaster er fænomenal i hovedrollen som Robert Franklin Stroud. Formidlingen af opblomstring stik imod alle odds hører til blandt Lancasters fineste roller. Karl Malden er skøn som fængselsinspektøren, der vist nok har et hjerte bag den kølige facade.

    Et raffineret bekendtskab
    Og så er Neville Brand et dybt raffineret bekendtskab. En følt og ærlig præstation som fængselsvagten med følelser. Telly Savalas glimrer som den ligeledes isolerede fange, Feto Gomez, der også ryger med på fugledillen men må sande, at han ikke har samme magiske hænder som Stroud.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1962, USA, Fængselsfilm, Drama, Dyr på film, 147 min.

    Dansk titel: Manden fra Alcatraz
    Instr: John Frankenheimer Prod: Stuart Millar, Guy Trosper Manus: Guy Trosper Baseret på: bog af Thomas E. Gaddis Foto: Burnett Guffrey Klip: Edward Mann Mus: Elmer Bernstein
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (Lancaster)
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Savalas)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Ritter)
    • AAN - Bedste fotografering
    • GG-N - Bedste skuespiller (Lancaster)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Savalas)