Alt på et bræt (1977)

    En gruppe amatør-røvere bryder en mur ned mellem et offentligt toilet og en bank. Med fantasifulde forklædninger er der ingen, der fatter mistanke.


    FORKLÆDNINGENS KUNST

    Gabriel Axels ellers gode idé med at bringe tre af datidens største danske komikere sammen i en folkekomedie med et Olsen banden-lignende plot er desværre lidt af en skuffelse. Det var første gang, Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas optrådte som komikertrio, og selvom der er glimt af noget af det helt rigtige, savner man alligevel den sidste gnist.

    Tynd historie
    "Alt på et bræt" lider først og fremmest under Ole Boyes tyndt skrevne manuskript (baseret på en fransk idé), og de tre komikere får ikke rigtig mulighed for at folde sig ud til fulde. Selvom de alle med deres enorme improvisatoriske komiske talent stort set ville kunne bære filmen alene, kan det alligevel ikke overskygge manglerne i historien.

    Alle tiders kup
    Preben Kaas er hjernen bag et kup. Han har fået nys om, at 5 millioner kroner gemmer sig i en bank lige bag Hovedbanegårdens offentlige toilet. Sammen med Dirch Passer og Jørgen Ryg, skal væggen "bare" lige brydes ned.

    De mange forklædningers kunst
    Men hvordan undgår de tre, at toiletdamen, spillet af Lily Broberg, opdager deres forehavende? Det er jo nødvendigt, at det pågældende toilet er optaget til deres brug hele dagen. Men dén klarer gruppen nemt: De stjæler et helt læs kostumer, bl.a. postbud, skorstensfejer og skotte. Ligeledes fisker, golfspiller, pilot og munk. På den måde undgår de at vække opmærksomhed..

    Morsomme scener
    Disse scener med udklædte Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg er utrolig morsomme takket være komikernes improvisationsevne og ikke mindst medfødte talent. Man kan godt lægge sig flad af grin over de små detaljer, fx da Dirch Passer udklædt som distingveret englænder forklarer politiet, der heldigvis er på udkig efter en anden forbryder på et toilet ved siden af, "I've got a brother in Scotland".

    Filmet teater
    I Gabriel Axels iscenesættelse bliver det dog i for høj grad de tre stjerners egne evner, der kommer til at sætte hele stemningen. Filmen har i sig selv ikke de store kunstneriske ambitioner og ligner egentlig filmet teater. Efter filmen drog Axel til Frankrig og drejede film dér. Han vendte først tilbage til dansk film med Oscar®-vinderen Babettes gæstebud (1987).

    Komik-karakteristiske toner
    Jørn Grauengaards komik-karakteristiske toner blev hans sidste I filmmusikkarrieren. Han døde I 1988.

    Pressen skrev..
    Pressen skrev: "Ny flad farce", "God idé, gode kræfter - men filmen kiksert", "Gabriel Axel har sat en lillebitte smule ind på et bræt - og tabt", "Det farceagtige når aldrig op til overfladen" og "Med filmen er ikke skabt noget filmisk mesterværk, men en morsom film, der er skabt blot til lyst."



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019