Baby Boom (1987)

En rigtig sukkeramerikaner, hvori der ikke sker noget, uden at man ved det længe forinden. Men der er alligevel visse kvaliteter i den uopfindsomme og Golden Globe-nominerede film, der gør den passabelt morsom i perioder.

Hyperaktiv arbejdsnarkoman
Diane Keaton spiller den hyperaktive arbejdsnarkoman J.C. Wiatt, der ikke har meget andet i hovedet end investeringer og dollars i bunkevis. Midt om natten (som det altid er tilfældet på amerikanske film) ringer en rar tante til J.C.

Hvad har jeg arvet?
Forbindelsen er meget dårlig, så J.C. når aldrig at opfatte det vigtigste i samtalen - nemlig: Hvad har hun arvet af sin netop afdøde fætter?

En halv-datter på slæb
Men J.C. regner selvfølgelig med en million eller mere, da hun er af en rig familie. I lufthavnen bliver hun imidlertid prakket en lille yndig pige ved navn Elizabeth på, angiveligt en art "halv-datter". Trods modvilje tager hun pigen med til et vigtigt møde, fast besluttet på at skaffe Elizabeth adoptivforældre dagen efter.

Karrieren smuldrer
Fra nu af smuldrer J.C.s karriere stille og roligt. Efterhånden dropper cheferne hende, fordi barnet har gjort hende for ustabil og useriøs. Og elskeren beder hende flytte.

Et bedre liv
Fast besluttet på at få et bedre liv som afslappet b-menneske, flytter J.C. med Elizabeth til en lille landsbyflække i et tilsyneladende idyllisk hus. Men det går ikke så godt, og J.C. længes hurtigt tilbage til sin karrieretilværelse i New York.

Hjemmelavet babymos
Hun starter salg af hjemmelavet babymos, en forretning der snart skal vise sig at give gode indtægter. Så gode at et kæmpefirma fra J.C.s tidligere arbejdsplads tilbyder hende $3 mill.. Samt gratis lejlighed og en årlig bonus på 150%.

Alt er lykke og leg
J.C. må lige ud på toilettet - men det er ikke for at pudre næse, men for at samle soig og erkende, at hun vil takke nej til tilbuddet, for hjemme i landsbyen venter en charmerende dyrlæge og en glad halvdatter, og så er alt jo lykke og leg.

Ekstreme klip i tid
Instruktør Charles Shyer benytter klip i tid uhyggeligt meget, og somme tider spolerer det filmens potentielle muligheder. Fx er det meget lidt morsomt først at se babyen sidde i den høje stol og pløre lidt spaghetti med kødsovs ud på bordet - KLIP - hele huset er smurt ind i sovs - HELE HUSET, ALT!

Dårlig komediekunst
Der er mange tilsvarende eksempler på dårlig komediekunst i filmens første tre kvarter. I filmens anden halvdel går det lidt bedre. Her lykkes det faktisk at skabe op til flere vellykkede vittigheder. Det havde man bestemt ikke ventet efter en halv time, hvor en enkelt stjerne var højeste bud på "Baby Boom".

Linjerne trukket tydeligt op
Bill Contis underlægningsmusik er en tydelig medspiller i det opskruede og hektiske komedieunivers og gør kun filmen en bjørnetjeneste ved at trække linjerne endnu mere tydeligt op.