Everybody's All-American (1988)

    Om sværhedsgraden i at forlige amerikansk fodbold på eliteniveau med kvinder.


    LYKKELIG-LOVE-YOU-SUPPE

    Dennis Quaid er eneste tilnærmelsesvise lyspunkt i denne græsseligt ringe amerikanske romantiksuppe. For suppe, det er, hvad det er, selvom man kunne fristes til at tro, at filmen var en parodi på suppe, sådan som titlen antyder.

    "Rigtige mænd"
    Det handler om "rigtige mænd" og deres barske sport, American football. Dennis Quaid spiller sportsstjernen over alle sportsstjerner, og han vælter sig i fans og succes, også på kærlighedsfronten.

    Ubehagelige vendinger
    Hans kone er naturligvis smuk og pyssenysset og deltager i talrige skønhedskonkurrencer for at blive kåret som "Miss America".

    Ubehagelige vendinger
    Men som i så uendelig mange andre American soaps begynder der at ske ubehagelige vendinger i stjernens liv. Boldspillet og kærligheden går i stå. Der er stor krise over hele linjen.

    Det skal være godt, før det kan blive skidt, kunne man fristes til at sige.

    Fin præstation
    Dennis Quaid bærer filmen med en acceptabel præstation, der i korte perioder formår at dæmpe vammelheden og forudsigeligheden. Men de bred-mundede grimasser og smågrædende attituder, som manuskriptet pådutter hans rolle er i længden ikke til at holde ud.

    Arketypisk lillemor
    Jessica Langes rolle er for amerikansk arketypisk hjemmegående lillemor, ligesom John Goodman ærgerligt nok er tvunget i knæ af de lykkelig-love-you'ske klichéer. Som akut underholdning går denne film lige an.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1988, USA, Romantik, Drama, Sport, 127 min.

    Dansk titel: Everybody's All-American
    Instr: Taylor Hackford Prod: Taylor Hackford, Laura Ziskin, Ian Sander Manus: Tom Rickman Foto: Stephen Goldblatt Klip: Don Zimmerman Mus: James Newton Howard
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation