Live Wire (1992)

    En FBI-ekspert i demontering af bomber erfarer, at nogle grumme forbrydere har fundet på at fylde mennesker med sprængstof.


    BANG BANG BANG

    Det er ikke svært at finde frem til, hvad det er, der gør denne film så ringe i forhold til andre bedre film af samme genre. Der er nemlig ikke mange øjeblikke, hvor forudsigelighed, fjogede vittigheder og elendigt skuespil ikke skinner igennem.

    Mennesker som bomber
    Pierce Brosnan spiller en bombe-ekspert hos FBI, og det er ham, der leder en stor ny sag, der synes uopklarlig. Efterhånden lykkes det ham at afdække nogle grumme bagmænds opdagelse indenfor sprængstofsteknologien, hvor det er muligt at fylde mennesker med sprængstof og dermed skabe en godt gemt bombe.

    Sød lille sidehistorie
    Naturligvis har vi i "Live Wire" en lille sød sidehistorie, hvor Brosnans kone går fra ham. Hvor er det (ikke) rørende, at Brosnan sidder og flæber, når hans kone ikke vil bolle, men hellere vil være sammen med en ndflydelsesrig rigmand.

    Det er næsten ikke til at bære. Vi havde aldrig gættet, hvordan det skulle gå de to hen imod slutningen af filmen. Det kommer ligesom alt andet i "Live Wire" som en overrumplende overraskelse af rang! (Ironisk ment, naturligvis).

    Fuldpakke kliché
    Nuvel, nok sarkasme. Denne film rummer alt, hvad en film ikke bør indeholde af klichéer. De er der alle sammen, og det er kun et rimelig fornuftigt filmhåndværk, der gør, at filmen ikke ryger helt ned under papirkurven.

    Skurken og helten er begge dårligt spillet, og det bliver ikke bedre, at heltens rolle er fremstillet som direkte dum og tåbelig, blind overfor omverdenen og totalt selvcentreret og over-sexoppumpet.

    Det er svært at få øje på nydelsesmomenter i denne film, når selv de talrige eksplosioner er ualmindelig ringe sammenklippet.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1992, USA, Action, Thriller, 82 min.

    Dansk titel: Bombeeksperten
    Instr: Christian Duguay Prod: Suzanne Todd, David Willis Manus: Bart Baker Foto: Jeffrey Jur Klip: Christopher Greenbury Mus: Craig Safan