The Mummy (1999)

    Opløste og stort set gennemsigtige mumier genopstår og gør livet surt for en gruppe skræmte mennesker.


    OVERGEARET MUMIESAGA

    Sammenhængende film:
    The Mummy (1999)
    The Mummy Returns (2001)
    The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor (2008)

    Opskruet og overgearet eventyrgys, der med hjælp af en slags humor forsøger at distancere sig fra døden og ødelæggelsen, som er filmens grundlæggende tema.

    Umorsomme morsomheder
    Men komediedelen er desværre ikke morsom, og gyserdelen er hverken spændende eller skræmmende, så tilbage sidder man med med en håndfuld pæne visuelle effekter, som har mistet historien. Skuespillet er én stor lang bøvs, så alt i alt kan mumien godt gå hjem og lægge sig.

    Klassisk eventyr
    Handlingen er klassisk: En eventyrer (Brendan Fraser) får fingre i et gammelt skattekort, og en storstilet ekspedition påbegyndes. Grådighed resulterer i vækkelse af gamle ånder og mumier, ondsindede naturligvis. En romance er under opsejling midt i al effektvirakken.

    Tydelig inspiration
    "The Mummy" er tydeligvis inspireret af både Indiana Jones og alle Leslie Nielsen/Charlie Sheen-komedierne. Med let genkendelig Jerry Goldsmith-musik, der står stærkere, når man hører den isoleret.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1999, USA, Eventyr, Action, Fantasi, 119 min.

    Dansk titel: Mumien
    Instr: Stephen Sommers Prod: Sean Daniel, James Jacks Manus: Stephen Sommers Baseret på: manuskript fra 1932 af John L. Balderston Foto: Adrian Biddle Klip: Bob Ducsay Mus: Jerry Goldsmith
    Priser
    • AAN - Bedste lyd