The Night We Never Met (1993)

    Et par romantisk stemte unge amerikanere forelsker sig via små sedler på køleskabslågen - uden at have set hinanden.


    UJÆVN ROMANTIK

    Denne romantiske komedie har bestemt sine morsomme øjeblikke, hvor man nemt kan knække sammen af grin og bukke i fascination over de forholdsvis mange opløftende scener undervejs.

    Typisk Broderick-rolle
    Det er en rigtig typisk Matthew Broderick-rolle, der gemmer sig i personen Sam Lester - en ung, rådvild mand, der gerne vil videre i sin tilværelse og væk fra et lille kollegieværelse, hvor han deler stort set alt med en hel flok svin. At rollen så også spilles af Matthew Broderick kommer nok ikke bag på nogen, men hvorfor ikke efterhånden teste en anden skuespiller i denne type komedie?!

    Dans til fede basrytmer
    Sam kommer på sporet af en time-share-lejlighed, der er indbydende stor med masser af plads, lys og hygge, og han lejer sig straks ind for to dage om ugen. De to dage, onsdag og lørdag, skal han så nyde lidt privatliv. De andre lejere er nogle helt andre typer (ja, nogle af dem i hvert fald, for hvem har ikke gættet, at en ung og smuk kvinde er en af dem?) - der er Brian McVeigh (Kevin Anderson), der sammen med sine brødrian-venner ynder at danse vildt rundt til fede basrytmer eller se american football med masser af bajere og chips.
     

    Små søde sedler

    Sam og den kvindelige lejer Ellen Holder (Annabella Sciorra) kommunikerer ved hjælp af små søde sedler, og Sam bygger en blomsterkasse til hende. Desuden er han enormt god til at lave mad (noget tidens Hollywood-kvinder tænder på) og efterlader delikate rester til hende efter en mislykket date.

    Op i en højere enhed
    Det er alt sammen mægtig morsomt, men på et eller andet tidspunkt må det jo lykkes for det endnu ikke forenede par at mødes, og det sker på værste amerikaner-vis i filmens slutminutter, hvor alt går op i en højere enhed, så biografgængeren kan gå med et smil om læberne.

    Ingen overraskelser
    Altså ingen overraskelser i udviklingen. Overraskelserne ligger i det forbløffende velskrevne manuskript, der byder på mange gode og mangesidede jokes. Det i sig selv er en kvalitet, enhver komedie burde besidde.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018