Prince of Jutland (1993)

    En ung mand vil have hævn, og daggert på daggert bliver stukket i tilfældige kæmpere.


    GLANSCREMET

    Gabriel Axels "Prince of Jutland" er endnu et forsøg på at vække sagnet om Hamlet til live. Men der er ikke meget Hamlet over filmen - det er i det hele taget en kejtet og ubehjælpsom film.

    Kulisserne er for det første meget utroværdige (man har strøet lidt halm rundt på gårdspladsen, så den skal se gammel ud), og de fleste locations virker på en eller anden måde forkerte og "nutidige". Skuespillernes udseende, gangart og kropssprog er slet heller ikke tilpasset den gamle tid.

    Moderne gangart
    Gangarten er en blanding af "techno-break-dance" og Santa Lucia, udseendet er i de fleste tilfælde identisk med vore dages fotomodeller: Glatbarberede mænd med voks i håret (man kan næsten lugte deres Hugo Boss aftershave).

    Glanscremede kvinder
    Og glanscremede kvinder med optegnede øjenbryn og afbleget ansigtskulør vrider sig i de halmstrødede stræder. I det hele taget står der Hollywood på meget af skuespillet. Ikke alene har Gabriel Axel hentet internationale stjerner til sin film, de spiller også, som om de var blevet instrueret til at virke moderne.

    Utroværdigt skuespil
    Hverken Helen Mirren eller Christian Bale virker særligt "forhistoriske". Til gengæld udgør karakterskuespilleren Brian Cox et friskt pust en lille stund omkring midtvejs i filmen.

    Gammelt nordisk sagn
    Historien bygger på det gamle nordiske sagn om Hamlet og har altså intet med Shakespeare at gøre. En ung mand må se sin far hængt, fordi farbroderen, Fenge, vil have magten over Jylland, men nu vil den unge mand have hævn, og daggert på daggert bliver stukket i tilfældige kæmpere - og til sidst i den slemme morder Fenge. Og hele kongeriget og en yndig fotomodel er dermed Amleds.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017