Schindler's List (1993)

    En tysk nazist viser menneskelige tegn under anden verdenskrig, da han holder hånden over tusindvis af jøder.


    STÆRKE SAGER

    Steven Spielberg har med "Schindler’s List" skabt ikke alene sin egen personlige karrieres højdepunkt, men også et højdepunkt i filmhistorien. Der hersker en konstant gribende og fantastisk stemning, og de syv Oscars, filmen blev tildelt, er fuldt fortjente.

    Målrettet forretningsmand
    Liam Neeson har sit livs rolle som Oskar Schindler, den målrettede og velhavende tyske forretningsmand, der er medlem af nazistpartiet, men som ikke viser megen tillid til de nazistiske synspunkter.

    Han etablerer "Deutsche Emailenwaren Fabrik", der beskæftiger dødsdømte jøder. Indtil en dag også disse jøder bliver kaldt i kz-lejr, og Schindler må se sin fabrik lukket.

    Nu sætter han alt ind på at redde 1100 jøder, mange af dem folk, der tidligere arbejdede på hans fabrik. Han bruger alle sine kontakter (og kontanter) og sætter sit eget liv på spil for at få reddet alle disse mennesker fra døden.

    Flot håndværk
    Hele vejen igennem er filmen domineret af fantastisk skuespil og veludviklet æstetiseret filmhåndværk. Ethvert billede er gennemarbejdet i alle indstillinger, lyssætning, scenografi og klipning. Nydelsen bliver væsentligt forstærket af det sort/hvide virkemiddel, der fungerer som en dyster påmindelse om den virkelige histories mørke.

    Den lange indledning handler hovedsagelig om Schindlers egne forbindelser og om hans lyst til at starte egen virksomhed og tjene styrtende med penge.

    Enorm magtrus
    Han finder billig arbejdskraft i tvangsudskrevne jødiske arbejdere, og først da krigen for alvor begynder at rase, får han øjnene op for det mareridt, der venter alle jøder, og han griber ind med den undskyldning, at han mister penge, og at disse jøder er hans arbejdskraft. En ting, nazisterne ikke har svært ved at leve sig ind i deres enorme magtrus.

    Ikke helt tæt på
    Man ser mange blodige og krænkende hændelser, men ikke for mange. Filmen er langt fra en voldsfilm, ikke udelukkende en film om jødeudryddelsen, og den går derfor ikke helt tæt på masseudrydelsen - gaskamrene og krematorierne vises kun i en "bisætning".

    Man bliver rørt over Oskar Schindlers vilje. Han vil redde "sine" jøder, og han gør det også, selvom der er mange forhindringer på vejen. Klumpen i halsen svulmer op hen imod slutningen, hvor det sørgelige dominerer.

    I filmens sidste minutter ser vi Schindlers jøder af i dag gå forbi hans grav og alle lægge en lille sten på hans gravsten: måske ikke den allerfineste situationsfornemmelse for besøgelsestid i en i forvejen meget lang film.

    Splittet kommandant
    Ralph Fiennes yder også meget for filmen. Han er både grusom og hærget i rollen som den dræbeliderlige Herr Kommandant. Det er tydeligt at se, at han på én gang nyder og hader krigen af hele sit hjerte, og han har svært ved at finde ud af, om han skal hade eller elske jøderne, om han skal kæmpe for eller imod dem.

    Alligevel bliver det altid hans nazistiske hjernehalvdel, der overtager herredømmet og slår til på de mest brutale måder.

    Undertrykt & angst
    I rollen som bogholderen Itzhak Stern ses Ben Kingsley, der spiller med en dyb indlevelsesevne og en klar udstråling af undertrykthed og angst, kombineret med had.

    Han indser, at Schindler er kærlighedens mand, og gennem det meste af filmen er Stern hans kontaktperson og medhjælper, når jøder skal opsøges og reddes fra døden.

    Resten af rollerne i filmen er biroller, men mange af dem har stor betydning for filmen. Selv statisterne, og dem er der mange tusinde af.

    Stærk film
    Spielberg har uden tvivl sat et pænt hak i filmhistorien med denne kompositorisk sublime og hele vejen igennem stærke film om en af historiens største menneskelige tragedier.

    Ørehænger-musik
    Musikken af John Williams hører til blandt hans hidtil bedste scores og kan med fordel høres isoleret. Men for filmoplevelsen gør de søde toner ofte en bjørnetjeneste; en af Spielbergs begrænsninger og svagheder. Hovedtemaet er siden blevet en ørehænger.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1993, USA, Krig, Biografi, Krigsdrama, Historie, 185 min.

    Dansk titel: Schindlers liste
    Instr: Steven Spielberg Prod: Steven Spielberg, Gerald R. Molen, Branko Lustig Manus: Steven Zaillian Foto: Janusz Kaminski Klip: Michael Kahn Mus: John Williams
    Priser
    • AA - Bedste Film
    • AA - Bedste Instruktør
    • AA - Bedste Fotografering
    • AA - Bedste Manuskript
    • AA - Bedste Klipning
    • AA - Bedste Musik
    • AA - Bedste Scenografi
    • AAN - Bedste Skuespiller (Neeson)
    • AAN - Bedste Birolle Skuespiller (Fiennes)
    • AAN - Bedste Kostumedesign
    • AAN - Bedste Lyd
    • AAN - Bedste Makeup
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste instruktør
    • GG - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste skuespiller (Neeson)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Fiennes)
    • GG-N - Bedste musik
    • GULDB-N - Bedste udenlandske film