Sea of Love (1989)

    Midt i sin midaldrende personlighedskrise forelsker en New York-betjent sig i den hovedmistænkte i en sag, hvor kontaktannonce-forfattere bliver brutalt myrdet.


    LIVSFARLIG FORELSKELSE

    At det kan være farligt at forelske sig, beviser New York-betjenten Frank Keller, da han falder hovedkulds for en kvindelig hovedmistænkt. Mens han og kollegaen, Sherman, ihærdigt og opfindsomt søger efter fældende beviser, udvikler forelskelsen sig uundgåeligt.

    Blussende kærlighed
    Trods al blussende kærlighed er Frank dog hele tiden i tvivl: Er hun alligevel ikke lidt mistænkelig, virker hun ikke morderisk, har hun ikke et mordvåben i sin taske?

    Lun humor
    Det er denne spænding, der holder filmen gående, men det er kun takket være en lun humor, at den amerikanske superunderholdningstendens ikke får overtaget.

    Forudsigelighed
    "Sea Of Love" har sine klare tendenser i retning af forudsigelighed. Skuespillet funkler dog, med John Goodman som humoristisk omdrejningspunkt og Al Pacino som absolut bedste stik. Mest vaklende omkring klichéerne er Ellen Barkin og Michael Rooker.

    Overspændt
    Filmens klimaks bliver i høj grad overspændt- og tændt; langt fra klædeligt for en potentielt højspændt thriller.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1989, USA, Thriller, Krimi, Mystik, 113 min.

    Dansk titel: Sea of Love
    Instr: Harold Becker Prod: Martin Bregman, Louis A. Stroller Manus: Richard Price Foto: Ronnie Taylor Klip: David Bretherton Mus: Trevor Jones
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespiller (Pacino)